vm-loop
læs højtvm-speaker OBS: Arrangementet er afviklet

Byens museer holder åbent helt til 22.00 på Fønix kulturnatten.

Både Vejle Kunstmuseum og Kulturmuseet har aftenåbent, når det første af efterårets FØNIX-arrangementer løber af stablen fredag d. 4. september. Husk, der som altid er gratis adgang på begge museer!

Conona-kunst og kreative børn

På kunstmuseet kan du opleve Junette Bays #flattenthecurve, der på smuk og finurlig vis bearbejder den omvæltede hverdag, vi alle sammen har oplevet under corona-pandemien.

Om eftermiddagen kl. 16-18 er der kreativ børne- og familieworkshop med billedkunstner Stine Ofelia.

Ta’ et anderledes portræt med polaroid kamera! Billedkunstner Stine Ofelia, som står bag #Videovejle, guider jer til at tage jeres helt eget og unikke portræt med afsæt i videokunsten og portrætkunsten på museet. Vi bruger polaroid kameraer til at tage fotos, som vi tegner og bemaler, så der er rig mulighed for at være kreative sammen.

Hvordan skaber man et billede af sig selv? Hvordan får vi vores eget personlige udtryk frem? Sammen finder I inspiration i video- og portrætkunsten og laver dit eget selvportræt.

Workshoppen er gratis at deltage i. Meld dig gerne til for at være sikker på en plads.

Computer-nostalgi og sygdomme der ændrede verden

Kulturmuseet byder vi indenfor i årets store særudstilling Datakraft, der fortæller historien om computerens indtog i fritiden og arbejdstiden.

Kæmp om highscoren på udstillingens retro-konsoller og drøm dig tilbage til dengang hvor teknologien var knap så bærbar.

På kulturnatten åbner vi også den grafiske udstilling ‘Sygdomme der ændrede verden’ i samarbejde med Vejle Stadsarkiv. Her får I den fascinerende historie om, da Danmark og verden var hærget af syfilis, pest, spedalskhed, kolera og den spanske syge.

Vejle Stadsarkiv holder i anledning af åbningen et foredrag fra kl. 17-18.30, om dengang den spanske syge kom til Vejle i 1918.
Sted: Vejle Stadsarkiv. Vedelsgade 17, 7100 Vejle
Tilmelding til foredraget er nødvendig på mail: stadsarkivet@vejle.dk eller telefon 76 81 20 00 (pga. begrænset antal pladser). 

VideoVejle

VideoVejle er en videofestival som består af 5 visninger af de 5 nordiske kunstnere: Preben Holst (NO), Kristina Kvalvik (NO), Naja Maria Lundstrøm (DK), Jonas Normann (DK) samt Stine Ofelia Kildevang (DK)

På Kulturmuseet kan I se Jonas Normanns værk The Gallerist:

En dokumentarisk og næsten drømmende beretning om en gallerist ved navn Carson Lancaster, der på trods af alle odds har formået at bevare sit lille skæve kunstgalleri i San Franciscos nådesløse, betændte og efter Carsons mening smukke bydel "The tenderloin District".

I The Gallerist fortæller Carson Lancaster med egne ord om sin kamp for at få tingene til at køre på sin side af galleriets glasfacade, med junkier og voldsmænd på den anden side af ruden kan han stadig tiltrække interesserede kunstelskere til sit lille uanselige galleri.

På Vejle Kunstmuseum kan I se Preben Holsts værk A picture of youth:

Et filmklip af drenge i forskellige faser af teenageårene. Den fortæller om en tid hvor man bliver bevidst om sin egen fremtoning og hvordan den kan komme til udtryk på film. I videoen bliver det fotografiske øjeblik strakt ud.

Med værket A picture of youth, sætter Preben Holst fokus på en refleksion over det billede, som vi sætter op for andre og det billede, som vi sætter op for os selv, og udforsker forholdet mellem fotografi og video.

De tre sidste værker kan ses hos Bryggen, Fabrikanterne og Vejle Musikteater.

Generelt for videoerne er deres undersøgende tilgang af forskellige ting i deres samtid: Hvad er et galleri, hvad er et portræt, hvad er et hjem, hvad er naturen samt hvad er video egentlig.

Projektet er kommet til live på initiativ af Stine Ofelia Kildevang og er baseret på et ønske om at tilføje yderligere samtidskunst til Vejle samt at udstille det potentiale Vejle har som udstillingssted. VideoVejle 2020 et pilotprojekt med ambition og håb for udvidelse og gensyn i 2021.

VideoVejle er støttet af Vejle Kommune, Trekantområdets Festuge samt Vejle Billedkunstråd.