Foredrag: Kallerupfundet
Niels Algreen Møller fra Museum Thy fortæller om Kallerup fundet.
Kallerupfundet – eksotiske forbindelser og et indblik i bronzealderens forestillingsverden
I 2019 dukkede et helt usædvanligt offerfund fra bronzealderen op på en arkæologisk udgravning i Thy. Fundet giver mulighed for at udforske bronzealderens forestillingsverden og idéudveksling. Vi tager derfor med udgangspunkt i fundet, på tur gennem bronzealderens religion og kulturkontakter ude i Europa for at slutte tilbage på den mark i Thy, hvor fundet blev gjort.
I pausen vil det være muligt at besøge særudstillingen Pigen fra Egtved.
Foredragsrækken arrangeres i samarbejde mellem Vejlemuseerne og Egtvedpigens Venner. Det er gratis at deltage i foredragene, der er støttet af Region Syds Kulturpulje.
Nogle foredrag afholdes i Roberthus i Egtved mens andre afholdes i Spinderihallerne i Vejle.
Foredragene bliver også streamet og kan ses online.
Andre arrangementer
Der skal lyde en stor tak til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Region Syddanmarks Kulturpulje for økonomisk støtte til jubilæumsåret.