vm-loop
læs højtvm-speaker OBS: Arrangementet er afviklet

Livet går sin gang, og på et tidspunkt har alting en ende. Nornerne klipper tråden og efterlivet kan begynde.

Vingsted Jernalder inviterer til en dag lidt ud over det sædvanlige.

Der er ekstra gang i landsbyen, for i dag skal vædderen slagtes og spises.

Kom og få en på opleveren når vores vædder bliver nedlagt med bue og pil af en erfaren og dygtig jæger, og efterfølgende flået og parteret.

Vores vædder har haft et dejligt liv, og har givet os en masse lam og mad. Nu skal der nyt blod til, så flokken forbliver stærk.

Landsbyen åbner kl 10 og kl 11 nedlægges vædderen.

I Steppinggården kan I hjælpe med at bage fladbrød og lave mad, bueskydningsbanen er åben, i snitteværkstedet kan I lave jeres egen smørkniv og dyrene skal selvfølgelig fodres.

Væveværkstedet er åbent for der skal kartes, spindes, væves og måske farves uld.

Dagen slutter kl 15.00.

Efterårs­ferie

Alle arrangementer

Vingsted jern­alder

Tag med på en tidsrejse tilbage til jernalderen.

Besøg Vingsted jernalder