vm-loop
læs højtvm-speaker OBS: Arrangementet er afviklet

Arrangementet er desværre aflyst.

Mød Tore Hallas, der er kunstneren bag videoinstallation "And going after strange flesh", og kom med på rundvisning i udstillingen KROP.

Opfattelsen af hvad, hvordan, hvor lidt eller hvor meget kroppen betyder i vores samfund er ikke ligegyldig – hverken for samfundet eller for vores egen selvopfattelse. Kunstmuseets nye permanente udstilling KROP, demonstrerer tydeligt, hvor stor betydning kroppen har for vores selvopfattelse og identitet.

Kom med på rundvisning i udstillingen KROP og mød kunstneren Tore Hallas, der står bag kunstmuseets nye videoinstallation. I værket And going after strange flesh arbejder Hallas kunstnerisk med den form for skam, han har oplevet i forhold til sin egen krop og seksualitet. Med titlen, som refererer til en passage fra biblen, starter kunstneren en undersøgelse af skam og stigmatisering knyttet til mandlig homoseksualitet og tykhed.

Det er der kommet en dragende, poetisk og konfronterende værk ud af, som er inspireret af portrætdokumentaren og rejsefortællinger.

Denne eftermiddag vil Tore Hallas fortælle om, hvordan han bruger sin egen historie og krop i sin kunst. Hvad er motivationen bag værket, og hvorfor er det vigtigt? Vi lever i en tid, hvor vi på den ene side bliver bombarderet med normer om, hvordan vores krop og seksualitet skal være og samtidig er seksualitet et af de mest tabubelagte emner i vores samfund. Måske er vi nået til et punkt, hvor vi har vi glemt hvordan en krop ser ud?

KROP

Kroppen er fascinerende. Både når den er påklædt, og når den ikke er. Kroppe skaber debat om kropsidealer, køn, seksualitet og ligestilling – en debat, der altid er levende i kunsten. Velkommen indenfor!

Besøg udstillingen

Vejle Kunst­museum

Brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum