Foredrag: Magt og guld - Vikinger i øst
Charlotta Lindblom, Museumsinspektør ved Vejlemuseerne og skaber af udstillingen Magt og guld, fortæller om Harald Blåtands østlige forbindelser.
Vikingernes rejser mod øst har altid været et underbelyst emne. I starten af vikingetiden rejser de mod øst for at handle og bosætte sig.
Når vi når frem til den senere del af vikingetiden, kan vi se at skandinaverne indgår i alliancer både i det slaviske området og det store RUS området i det nuværende Rusland og Ukraine. Her indgår skandinaverne som lejesoldater.
Charlotta Lindblom er museumsinspektør og står bag udstillingen ”Magt og Guld – Vikinger i Øst”. I aftenens foredrag kommer vi på en rejse mod øst med fokus på de slaviske områder syd for Østersøen.
Vi zoomer ind på alliancer og ægteskaber mellem Jellingkongerne og fyrsteslægter i det slaviske området og det bliver ikke kedeligt.
Foredraget er det tredje af tre foredrag i forbindelse med udstillingen Magt og guld, der afholdes i efteråret 2022.