vm-loop
læs højtvm-speaker OBS: Arrangementet er afviklet

Spil oldtidsspillet 'Astragal' i den nye særudstilling Kropumulig Kroputrolig og oplev kunsten med alle sanser i Sanseværk.

I det gamle Grækenland for 2500 år siden spillede børnene Astragal. Det var et populært balancespil, hvor ”terningerne” oprindeligt var fodrodsknogler fra klov-dyr. Spillet minder lidt om ”kaste gris”. Det gælder om at kaste knoglerne med én hånd og gribe dem igen på håndryggen. Måske kan I lande det berømte 'Venusslag'!?

Vejle Kunstmuseum viser i den nye udstilling Kropumulig Kroputrolig en gipsafstøbning af en pige, der spiller Astragal. I kan spille Astragal hele vinterferien på Vejle Kunstmuseum og gå på jagt efter skulpturen Pige, der spiller Astragal.

Der er gratis adgang og det er helt gratis at spille Astragal.

Nærbillede af gipsskulpturen

Sanseværk

Spil farveklange, lav øjeblikskunst og leg med former og farveskygger. Mærk formerne i et maleri og kravl gennem hele farvecirklen. Slip fantasien og kreativiteten løs imens I laver jeres egne store skulpturelle finurlige væsner.

I Sanseværk går nysgerrige børn og voksne sammen på opdagelse i kunsten igennem sanser, leg og sjove aktiviteter.

Sanse­værk

En anderledes kunstoplevelse, hvor nysgerrige børn og voksne sammen går på opdagelse med sanser, leg og sjove aktiviteter.

Besøg Sanseværk

Vejle Kunst­museum

Brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum