Kulturmuseet søger museumsvært
Kulturmuseet søger en engageret og imødekommende museumsvært. Du vil blive en vigtig del af vores publikumsoplevelse, så det har stor betydning, at du kan lide at møde mange gæster.
Vil du være med til at skabe en skøn museumsoplevelse?
Dine primære opgaver er:
- at sikre folk en god velkomst
- ekspedere i museumsbutikken
- hjælpe vores gæster og sikre dem en god oplevelse
Derudover forventer vi at du bidrager på det praktiske plan til at få vores arrangementer, ferniseringer m.m. til at nå i mål, og kunne træde til ved afløsning også på vores kulturmuseum, hvis det bliver nødvendigt.
Vi forventer at du:
- er udadvendt
- har interesse i kunst og kultur
- er serviceminded og klar til at give vores gæster en rigtig god oplevelse
- er selvstændig, ansvarlig og fleksibel
- har gode samarbejdsevner
- kan kommunikere på engelsk og gerne andre sprog
Arbejdstiderne er hver anden weekend fra 09.45-17.15. Jobbet er timelønnet efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du altid velkommen til at kontakte teamleder Britta Brandt Petersen på mail bbrpe@vejle.dk
Ansættelse fra 15. november. Samtaler holdes løbende.
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Vi indhenter børneattest med samtykke.
Kulturmuseet i Vejle
Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.
Læs mere om Vejle KunstmuseumOm Vejlemuseerne
Vejlemuseerne er Vejles store hybride museumsorganisation med fokus på både kunst, historie og arkæologi. Læs mere om vores samlinger, og hvad du skal gøre, hvis du vil aflevere gamle ting m.m.
Læs mere om Vejlemuseerne