vm-loop
læs højtvm-speaker

Fernisering 26/6 2025 | Portrætter af et fællesskab med fremtid

Gennem en periode har fotograf Jonas Normann mødtes med unge sårbare mennesker og deres ældre mentorer, såkaldte Morfar M/K. I dialog på tværs af generationer dokumenterer Jonas Normanns portrætter et særligt fællesskab, en relation og et sikkerhedsnet for de unge, hvor de ældre mentorer har holdt hånden under de unge mentees, så de tør gribe fremtiden.

Udstillingen ferniseres torsdag d. 26. juni kl. 16-18. Alle er velkomne, tilmelding ikke nødvendig.

Morfar M/K er en frivillig mentorordning under Vejle Kommune, som støtter unge. Hvor de unge savner et netværk af voksne, der kan bakke dem op og holde dem fast i uddannelse og gode sociale relationer, er de voksne mænd og kvinder erfarne klipper, til stede for de unge.

Jonas Normann er fotograf og video-producer, baseret i Vejle. Han har specialiseret sig i portrætter, og stod bl.a. bag udstillingen Vestbyens stemme, som blev vist i Spinderihallerne i Vejle. Han har også skabt videoer for Trapholt, Visit Vejle og mange flere.

Fotoudstillingen kan ses på Vejle Kunstmuseum i perioden 27. juni til 8. august 2025.

Tak

Udstillingen er støttet af Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond.

Vejle Kunst­museum

Brug et par inspirerende timer på Vejle Kunstmuseum.

Besøg Vejle Kunstmuseum