vm-loop
læs højtvm-speaker

07.01.20 - 02.02.20

Denne pop-up-udstilling kunne opleves på Kulturmuseet fra januar til februar 2020.

Rådhustorvet i Vejle er ved at blive renoveret. De spændende fund fra udgravningerne vises på Kulturmuseet.

Efterhånden som arbejdet med renoveringen af Rådhustorvet i Vejle skrider frem, gør Vejlemuseernes arkæologer nye spændende fund.

Lige nu arbejder vi lige op ad bygningen der tidligere husede BR Legetøj, med at registrere resterne af et mindre byhus. Vi har funder rester af et fundament i den nordlige, sydlige og vestlige side og kan nu sige, at huset har været ca. seks meter bredt og i hvert fald  otte meter langt. Vi har endnu ikke fundet den østlige afgrænsning, men vi formoder, at den har flugtet med Torvegade.

Vi ved endnu ikke hvornår huset er bygget, men det kan være fra middelalderen eller renæssancen, for vi har fundet rester af såkaldte munke- og nonne-tagsten, som bruges fra den sene middelalder frem til omkring 1550-1600. Huset er formentlig revet ned sent i 1600-tallet eller 1700-tallet, for vi finder skårmateriale fra denne periode i nedrivningslagene over huset. Måske er huset revet ned for at skabe mere plads på Rådhustorvet eller på grund af de ødelæggelser som Svenskekrigene forårsagede i Vejle.

Før det nuværende rådhus blev bygget, har der ligget flere ældre rådhuse samme sted i renæssance og middelalder. Det første rådhus på stedet blev faktisk indrettet i Sortebrødrenes kloster, som de forlod i 1529. Efter rådhuset ved Kirketorvet brændte i 1531, blev de aflagte klosterbygninger givet til byen som rådhus.

De eneste spor efter klostrets funktionsperiode er nogle grave, hvoraf tre er blevet udgravet. At finde grave tæt ved et kloster er ikke overraskende.

Til gengæld overraskede det arkæologerne, at der fremkom et ret velbevaret fundament fra et hus opført i 1500- eller 1600-tallet. Sammen med fundamentet blev der fundet en overraskende stor mængde kridtpiber kombineret med keramik i form af stjert- og jydepotter samt fragmenter af importerede drikkeglas og drikkekrus af stentøj.

Arkæologerne ved ikke, hvem der har boet i huset, eller hvad der er foregået der, men en tolkningsmulighed kunne være en form for udskænkningssted, hvor 1600-tallets vejlenser har kunnet gå hen og få sig en pibe tobak og et krus øl.

Arkæologerne ved heller ikke med sikkerhed, hvornår bygningen er opført, da huset ikke er blevet udgravet, men kun registreret ned i det niveau, hvor anlægsarbejdet på Rådhustorvet kommer. Sikkert er det dog, at huset er blevet revet ned i slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet. Den snævre datering sandsynliggøres af den smalle datering af kridtpiberne. At huset blev revet ned i denne periode passer godt sammen med byens historie, da store dele af Vejle var ødelagt efter Svenskekrigene.

Udgravningerne på den sydvestlige del af Rådhustorvet er afsluttet, og de sten i fundamentet, som vil blive berørt af anlægsarbejdet i forbindelse med renoveringen af torvet, er blevet taget op. Tilbage i jorden ligger stadig store dele af fundamentet og lagene inde i huset. Disse er blevet dækket forsvarligt af, og der er fyldt sand oven på.

Sporene af huset forsvinder dog ikke fra bybilledet. Det er nemlig blevet besluttet at bevare de fjernede fundamentsten i den nye brolægning på Rådhustorvet.

Derfor har arkæologerne detaljeret nummereret og indmålt stenene, inden de blev fjernet, der bliver genetableret i det nye gadeniveau. På den måde vil huset være synligt for fremtidige generationer, når fortidens festlige sammenkomster er med til at skabe de nye rammer for torvet som samlingspunkt.

2,6 kg hollandske kridtpiber

Den største fundgruppe i udgravningen på Rådhustorvet er kridtpiber.

Det er ikke usædvanligt, at arkæologerne finder kridtpiber, når de graver renæssancelag inde i byerne., men de mængder, som dukkede op inden for et meget lille område, er ret usædvanlig. I alt er der ved udgravningen på Rådhustorvet indsamlet 2,6 kg kridtpibe.

En kridtpibe er ikke lavet af kridt, som navnet ellers antyder, men er fremstillet af kridtler, der efter formgivningen bliver brændt i en ovn. Den består af et hoved, en hæl og en stilk.

Piben fungerer i store træk som almindelige piber gør i dag – dog har man kunnet brække stykker af den op til 30
cm lange stilk i takt med, at mundstykket er blevet slidt eller ulækkert.

I 1600-tallet er tobakken stadig en forholdsvis eksotisk vare, så det var ikke alle, der ejede en pibe. Derfor fandtes der udskænkningssteder, der solgte en gang tobak og udlånte en pibe. De mange udlån af piber i en beværtning må have produceret en stor mængde afbrækkede stilke og andet pibeaffald.

Det er derfor arkæologerne formoder, at huset på Rådhustorvet har haft denne funktion.

Se Arkæologernes Ugerevy om Rådhustorvet. Videoen åbner i ny fane på Facebook.

Kultur­museet i Vejle

Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.

Læs mere

Arkæologi

I Vejlemuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere