vm-loop
læs højtvm-speaker

En jernalderlandsby ved Langhusvej i Jelling blev i 2016-2017 udgravet af et hold arkæologer fra VejleMuseerne.

Tusindvis af stolpehuller

Jernalderlandsbyen ved Langhusvej blev udgravet i 2016-2017 af et hold arkæologer fra VejleMuseerne. De fandt mere end 20.000 stolpehuller på det fem hektar store område, hvor der i dag bygges en ny bydel. Engang var stolpehullerne dele af huse og hegn i jernalderlandsbyen, som bevægede sig rundt i området fra cirka år 300-700 e.Kr. I løbet af de 400 år blev der bygget mindst 400 huse. Omkring landsbyen var der marker og skove. I landsbyen var der huse, værksteder, brønde og et område med jernudvinding og smedning. Der er tidligere udgravet dele af samme jernalderlandsby ved de to andre boligområder Rønnelunden og Syrenlunden. Et par detektorfund af romerske mønter antyder, at der også har været landsby i området før år 300. Der gemmer sig altså en enorm tidsdybde i jorden under vores fødder, hvor fortid og nutid smelter sammen.

Jelling for 1.500 år siden

Der har ligget seks gårde tæt ved hinanden. Der er forskel på gårdenes størrelse, og arkæologerne mener, at den største gård med forsamlingshuset har tilhørt landsbyens ledende familie. Det kan selvfølgelig være svært at vide præcis hvor mange gårde, der har ligget samtidig i landsbyen, men de her seks gårde er et godt bud. Gættet er baseret på den samlede arkæologiske viden om yngre jernalders landsbyer. Den viden stammer netop fra de mange tidligere udgravninger og forskning deri. Der har nok boet et sted mellem 5-15 mennesker på en gård, så der har været masser af liv i landsbyen mellem mennesker, dyr, huse og marker.

En gårdsenhed fra år 500 e.Kr.

En typisk gårdsenhed fra år 500 e.Kr. kunne se således ud: Gårdspladsen er omkranset af et stolpehegn, og der er et halvtagshegn langs flere af hegnets sider. Midt på gårdsenheden står hovedhuset, der er 33 meter langt og 5,5 meter bredt. I midten af huset er indgangen med de to døre over for hinanden. I husets ene ende er beboelsesdelen med ildsted, sovepladser og alle menneskenes ting. I den anden ende er der stald og lade med plads til husdyr og opbevaring. På gårdspladsen er der flere små bygninger, hvor der bliver opbevaret korn, fødevarer og redskaber. Der kan også have været værksteder. Den gårdsenhed, der er tegnet her, er markeret med hvide stolper præcis hvor gården stod i jernalderen. Gårdsenheden har dækket cirka 1600 m2.

(Teksten fortsætter under billederne.)

Mere end 20.000 stolpehuller udgør dele af huse og hegn i jernalderlandsbyen.

Tusindvis af stolpehuller
Tusindvis af stolpehuller.
Jernalderlandsbyen omkring år 500 e.Kr.
Jernalderlandsbyen omkring år 500 e.Kr.
Detektorfund af romersk sølvdenar og en omsmeltet romersk guldmønt eller aureus
Detektorfund af romersk sølvdenar og en omsmeltet romersk guldmønt eller aureus.

Ny viden om jernalderen

Langs Jellings sydlige udkant har der ligget en række jernalderlandsbyer. Med den seneste udgravning har arkæologerne fået ny viden om jernalderens Jelling. Der har været kontinuitet i landsbyen i store dele af yngre jernalder. Selvom der er et hul fra år 700 til år 980, hvor Harald Blåtand fik bygget sine monumenter i Jelling, er det en spændende tanke, om der kan være en forbindelse mellem bebyggelserne! Fremadrettet kommer den store udgravning ved Langhusvej til at gøre det muligt at blive klogere på den lokale byggeskik i jernalderen. Fremtiden vil vise, om den arkæologiske datering af husene passer sammen med de naturvidenskabelige dateringer. Måden mennesker lever på fortæller en masse om dem og deres samfund. Derfor kan 20.000 stolpehuller fortælle os meget om jernalderens mennesker.

En forbindelse til vikingetidens Jelling?

Jernalderlandsbyens yngste huse er fra omkring år 700 e. Kr. De ligger i hver sin ende af det udgravede område. Måske betyder det, at jernalderlandsbyen ved Langhusvej har delt sig og er vokset i to forskellige retninger? Arkæologerne har faktisk fundet vikingetidshuse ved både Skovgade i Jelling og mellem Haughus og Hopballe. Det kunne være rigtig spændende, hvis de kan finde endnu flere spor på kontinuitet fra omkring år 0 og indtil Harald Blåtands Jelling, der så markant anderledes ud end jernalderens Jelling. Det kunne måske give arkæologerne svar på hvorfor det lige var Jelling, der blev udvalgt som kongesæde. Harald Blåtands Jelling er verdensberømt for de store gravhøje, palisaden og runestenene. Området er i dag på UNESCO’s verdensarvsliste og bestemt et besøg værd!

Forsamlingshuset

Et ret specielt hus i jernalderlandsbyen ved Langhusvej er dette mindre hus. Det har været 18 meter langt og 5,5 meter bredt. De dybe stolpehuller med deres mørke kulturjord fortæller, at huset er blevet revet ned og bygget op igen samme sted igen og igen. Mindst fem gange er det sket. Arkæologerne mener, at dette hus har fungeret som et samlingssted for landsbyens top. Måske har de ledende familier fra flere landsbyer i Jellingområdet mødtes her. På den måde har huset spillet en væsentlig rolle i samfundet. Forsamlingshuset er markeret op i vejen på præcis det sted, hvor huset lå i jernalderen for mere end 1500 år siden.

Jernalder­miljøet i Vingsted

Jernaldermiljøet i Vingsted er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, smedje, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her kan du deltage i aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvordan livet var for jernaldermenneskene.

Læs mere