Blandt jern­alde­rens krigere

Af Elias Witte Thomasen & Kent Otte Laursen

I august 2024 indledte Vejlemuseerne den arkæologiske udgravning af en jernalderbebyggelse ved Løsning Søndermark, Hedensted. Arbejdet blev foretaget i forbindelse med Vejdirektoratets udvidelse af E45 til tre spor.

Ved den forudgående forundersøgelse af arealet havde arkæologerne året forinden påvist et højt antal metalfund fra jernalderen – herunder to lansespidser – og luften dirrede af forventning da afrømningen af muldlaget påbegyndtes.

Alle forventninger er blevet indfriet og endda overgået. Bebyggelsen skulle nemlig vise sig at indeholde alskens rester af det levede liv i jernalderen – både i fredstid og krigstid.

Kulturlag

Over fire århundreder, fra år 0 til 450 e.Kr., voksede bebyggelsen og et såkaldt kulturlag blev skabt. Det bestod af udsmid fra bebyggelsen, og indeholdt bl.a. slagteaffald, keramik og produktionsaffald, så vel som tabte personlige sager som dragtnåle o.l.

I den spæde begyndelse af det 5. århundrede, voksede bebyggelsen i betydning. Pladsen var nu hjem for nogle enkelte, magtfulde individer, som besad den sociale og økonomiske kapacitet til at samle et følge af krigere og deltage i krigshandlinger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det håndgribelige bevis for disse krigshandlinger skal findes i magthavernes huse. To huse er af speciel betydning. I begge konstruktioner blev der i flere tagbærende stolpehuller og nedgravninger truffet store mængder våben i form af lanser, spyd og sværd, så vel som en ringbrynje. Over et halvt hundrede antal våben er blevet fundet.

Der er hverken tale om levn fra en våbensmedje, udstyr fra mandskabsbarakker eller lignende. Karakteren af nedlæggelsen gør, at vi tolker våbnene som resterne af ceremonier eller offerhandlinger i forbindelse med en stormandsresidens.

Krigereliten

Med disse våbenofringer, og udstyr forbeholdt jernalderens krigerelite, knytter lokaliteten sig til en ganske lille håndfuld af lignende pladser med ofringer af spyd, sværd og andet udstyr i forbindelse med huse, herunder Stavsager Høj ved Fæsted (Grundvad 2021).

Et ganske lille antal ringbrynjer kendes fra den sydskandinaviske jernalder, og brynjen fra Løsning Søndermark er den første der ikke er fundet i en gravlæggelse eller i et mosefund, men i forbindelse med en bebyggelse (Wijnhoven 2021).

Fremstillingen af ringbrynjer kræver knowhow, adgang til ressourcer og en stor, langvarig arbejdsindsats. Det har kun været den øverste krigerelite i samfundet, der har ejet en ringbrynje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En af disse personer fra den øverste del af samfundspyramiden kendes fra den rige Brokærgrav fra Sydvestjylland, hvor gravgaver, udover brynjen og andet våbenudstyr, også omfattede sjælden romersk import, guldfingerringe og drikkehorn.

Magtsymboler

Foruden ofringer af våben og andet krigsudstyr ved Løsning Søndermark, understreger andre fund fra hustomterne også magthavernes status.

Fragmenter af to halsringe af bronze er fundet i den ene af konstruktionerne, og slående paralleller kan findes i de billedlige gengivelser af jernalderens magthavere.

Et velkendt motiv på nordiske efterligninger af romerske guldmedaljoner og guldbrakteater, bl.a. fra Vindelev-skatten, er ringbæreren – en lederfigur der knytter en såkaldt edsring i sin ene hånd, som et symbol på vedkommendes magt og indflydelse (Pesch 2022).

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ringene fra Løsning Søndermark har sandsynligvis haft en lignende funktion, og kan have indgået i en eller flere officerers eller stormænds personlige udstyr, sammen med ringbrynjer og sværd.

Ringbæreren på brakteaterne fra Vindelev er faktisk også klædt i en dragt med et usædvanligt mønster, der muligvis skal forestille en ringbrynje (Axboe 2022).

To bygninger

Karakteren af ofringerne varierer i de to bygninger.

I den ene er nedlæggelserne foretaget i forbindelse med nedbrydningen af huset. De tagbærende stolper er blevet rykket op, og våbnene nedlagt i det efterladte hul. I den anden er de foretaget i forbindelse opførelsen af konstruktionen, hvor våbnene og krigsudstyret er tæt pakket omkring de tagbærende stolper.

Har udstyret mon tilhørt de lokale krigere, eller er der nærmere tale om krigsbytte fra en besejret fjende, ligesom vi kender det fra de store krigsbytteofringer i moser fra jernalderen, fx Illerup Ådal ved Skanderborg (Ilkjær 2000)?

Er det en ofring til højere magter som taksigelse for krigslykke? Det skal det fortsatte udgravningsarbejde og den efterfølgende behandling af materialet forhåbentligt belyse.

Litteratur:

Axboe, M. 2022: The World’s largest Gold Bracteate: A brief presentation of the Migration Period gold hoard from Vindelev, Denmark. The European Archaeologist – Issue 74 Autumn 2022, s. 54-61.

Grundvad, L. 2021. Jernalderofringer fra Stavsager Høj ved Fæsted - en foreløbig præsentation af deponeringer og kontekster. I: Arkæologi I Slesvig-Archäologie in Schleswig, 2020, nr. 18, s. 119-138.

Ilkjær, J. 2000. Illerup Ådal – et arkæologisk tryllespejl. Højbjerg: Moesgård Museum

Pesch, A. 2022. Die Kraft der Tiere: Völkerwanderungszeitliche Goldhalskragen und die Grundsätze germanischer Kunst. Heidelberg: Propylaeum.

Rasmussen, B.M. 1995: Brokær. Ein Reichtumszentrum der römischen Kaiserzeit in Südwestjutland. Acta Archaeologica 66, s. 39-109.

Wijnhoven, M.A. 2021: European Mail Armour. Ringed Battle Shirts from the Iron Age, Roman Period and Early Middle Ages. Amsterdam: Amsterdam University Press.