vm-loop
læs højtvm-speaker DA / EN

Samtidig med at våbenofringen fra Løsning Søndermark har fået plads på Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets fund, kan vi løfte sløret for, at fundet faktisk er endnu vildere end først antaget: Sammen med de mange våben og den unikke ringbrynje, er fundet dele af en romersk hjelm.

I jernalderen for 1.500-2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse lidt nordvest for Hedensted, mellem Vejle og Horsens.

Sammen med de mange våben blev også nedgravet en utrolig kostbar ringbrynje og andre genstande, der viser at stedet har været beboet af en magtfuld stormand. Den måde krigsudstyret er gravet ned på viser at der er tale om ofring til de højere magter.

De bemærkelsesværdige fund er sket under de arkæologiske udgravninger ved Løsning Søndermark, Hedensted, hvor Vejdirektoratet lige nu udvider motorvejen til tre spor.

Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København.

Fra lørdag d. 8/2 2025 udstilles dele af det enorme fund, her i blandt pladerne fra den romerske hjelm, på Kulturmuseet i Vejle.

Fantastiske fund

Der et udgravet op mod 200 våben og mange andre spændende genstande ved Løsning Søndermark.

Se billeder og læs mere om de fantastiske fund herunder.

Den romerske hjelm

Sammen med våbendeponeringerne blev der udgravet to usædvanlige jernplader - begge på størrelse med en håndflade.

Ved første øjekast stod det ikke klart hvad de to plader stammede fra. Men ved hjælp af røntgenfoto kunne konservatorer og arkæologer kaste et blik under de tykke rustlag der omgav genstandene.

Resultatet afslørede et ekstremt sjældent fund: Resterne af en romersk hjelm.

De to plader er henholdsvis en nakkeplade og dekoreret kindplade fra en såkaldt kamhjelm, en hjelmtype der blev brugt i Romerriget i det 4. århundrede. Der findes kun ganske få romerske hjelmfund fra jernalderen i hele Sydskandinavien, og ingen direkte paralleller til dette fund. De få, lignende fund der er gjort, stammer fra Thorsbjerg Mose i Slesvig, eller fra Sydsverige og Gotland. Altså ingen andre fra Danmark.

Tegningerne viser nakke- og kindpladernes placering på en romersk hjelm. Hjelmens top er ikke fundet, så den øverste del er ren spekulation.

Enormt velbevaret ringbrynje

Der er kun fundet et ganske lille antal ringbrynjer fra jernalderen, her i det sydskandinaviske område. Brynjen fra Løsning Søndermark er tilmed den første der er fundet i forbindelse med en bebyggelse, og ikke er i en gravlæggelse eller i et mosefund.

Der har krævet knowhow, adgang til ressourcer og en stor, langvarig arbejdsindsats at fremstille en ringbrynje. Det har derfor kun været den øverste krigerelite i samfundet, der har ejet disse kostbare rustninger.

Ringbrynjen er optaget i præparat, dvs. gravet op sammen med den omkringliggende jord, så den kan færdigudgraves på konserveringscentret.

Edsringene

Sammen med den enorme våbenofring har arkæologerne også fundet dele af to meget karakteristiske halsringe af bronze. Ringene har slående paralleller til billeder der ses på guldbrakteater fra Vindelevskatten og andre gengivelser af jernalderens magthavere.

Ringbæreren der knytter en såkaldt edsring i sin ene hånd, som et symbol på magt og indflydelse er et velkendt motiv på nordiske efterligninger af romerske guldmedaljoner og guldbrakteater. Ringene fra Løsning Søndermark har sandsynligvis haft en lignende funktion, og kan have indgået i stormandens personlige udstyr, sammen med ringbrynje, sværd, hesteudstyr og andet militært udstyr, der er ofret.

Ringbæreren på brakteaterne fra Vindelev er endda også klædt i en dragt med et usædvanligt mønster, der muligvis forestiller en ringbrynje, som den der også er fundet ved Løsning Søndermark.

Våben og udstyr til en mindre hær

Arkæologerne har afdækket at de mange våben blev gravet ned inde i to forskellige huse, men der er spændende forskelle på de to nedgravninger.

Det ser ud til at den ene nedlæggelse er foretaget i forbindelse med nedbrydningen af huset, hvor de store tagbærende stolper er blevet trukket op, og våbnene nedlagt i det efterladte hul. Den anden nedlæggelse er foretaget i forbindelse med at huset er blevet bygget, hvor våbnene og krigsudstyret er tæt pakket omkring de tagbærende stolper.

Karakteren af nedlæggelserne gør, at vi tolker våbnene som resterne af ceremonier eller offerhandlinger i forbindelse med en stormandsresidens. Der er altså hverken tale om levn fra en våbensmedje, udstyr fra mandskabsbarakker eller lignende.

Det fortsatte udgravningsarbejde og efterfølgende behandling af materialet vil forhåbentligt belyse om udstyret har tilhørt de lokale krigere, eller der er tale om krigsbytte fra en besejret fjende, ligesom vi kender det fra de store krigsbytteofringer, fx Illerup Ådal ved Skanderborg.

Pressen skriver om fundet