Åbningsweekend: SANSEVÆRK
I weekenden d. 29-30. oktober åbner vi et helt nyt oplevelsesunivers, hvor nysgerrige børn og voksne sammen går på opdagelse i kunsten igennem sanser, leg og sjove aktiviteter.
Vær blandt de første, der oplever SANSEVÆRK!
Her kan I lytte til det grønne, dufte til det blå, føle det gule og meget mere!
Spil farveklange, lav øjeblikskunst og leg med former og farveskygger. Mærk formerne i et maleri og kravl gennem hele farvecirklen. Slip fantasien og kreativiteten løs, imens I laver jeres egne store skulpturelle finurlige væsner.
Hent jeres gratis billetter til åbningsweekenden herunder... Vi glæder os til at se jer!
For at sikre en god oplevelse for alle, skal man i åbningsweekenden booke tid i Sanseværk.
Begge dagene er delt op i tidsintervaller á 30 minutter, der kan bookes helt gratis via linket ovenfor.
Husk at være klar når jeres tid begynder, da den ellers kan blive overdraget til en anden familie.
Sammen med de gratis billetter kan I bestille lidt godt at spise og drikke, før eller efter I har besøgt Sanseværk. For 49,- pr. næse får I en lækker børnebox med juice, kage og en bolle, eller kaffe og kage til de voksne. (Bemærk: Der er lukket for forudbestilling af bokse. Der kan købes kaffe, kage, mm i caféen)
Efter åbningsweekenden (dvs fra tirsdag d. 1/11) er det ikke nødvendigt at booke tid for at besøge Sanseværk.
Sanseværk
En anderledes kunstoplevelse, hvor nysgerrige børn og voksne sammen går på opdagelse med sanser, leg og sjove aktiviteter.
Besøg Sanseværk