Teater: Bjowulf
Det Fortællende Teater gæster Kulturmuseet i vinterferien og viser deres prisbelønnede forestilling Bjowulf
Alder: 8 år og opefter
Rejs med Bjowulf og hans besætning i forsøget på at redde et kongerige fra undergang i denne fantasifulde, nyskabende og prisbelønnede genfortælling af det urgamle kvad.
Hvad ville du gøre hvis en klam og stinkende mosetrold på 500 pund hærgede din nye smukke hal? Kom tættere, sæt jer i hallen og lyt! Hør om den første royale depression, storslåede fester og en berygtet svensker. Tilføj et vikingeskib, mindst én dødsens farlig brydekamp og for god ordens skyld… en vandkande?! Vær forberedt på eventyr og sæt sejl på denne hæsblæsende, prisbelønnede fortællerejse.
Arrangeret i samarbejde med Vejle Musik- og Kulturskole. Eventprogrammet til udstillingen De Første Konger er støttet af Spar Nord Fonden.
Forestillingen er skabt og spillet af Det Fortællende Teater.
Varighed: 70 min.
Idé, iscenesættelse, medvirkende: Jesper la Cour
Komposition og medvirkende: Troels Kirk Ejsing