Håndarbejdets dag på Randbøldalmuseet
Vævelauget inviterer til en dag med fordybelse og kreativitet
Sammen om håndens arbejde
Håndarbejdets dag afholdes onsdag i uge 42, den 15. oktober kl. 10-16.
Kom til åbent værksted med væv og papir – her kan du opleve og prøve forskellige håndværk.
-
Gratis adgang til museet (betaling for materialer i værkstederne).
-
Mulighed for at købe drikkevarer og lidt til kaffen til rimelige priser.
Kom helt tæt på håndværket og se, hvordan der kardes, spindes, væves, støbes papir og farves uldgarn med indigo over åben ild.
TrekantBrand gæster dagen
Samme dag kan du møde TrekantBrand og høre om deres særlige projekt med trøstebrandmandsbamser.
Kath Jacobsen og Inger Bunkenborg står klar med deres trøstebamsebod og fortæller om initiativet, hvor bamserne Milo & Luma deles ud til børn, der har været tæt på brand, ulykke eller andre svære oplevelser.
- Milo – en lille brandmandsbamse. Han er modig, venlig og kærlig, og passer på dig, når noget føles svært.
- Luma – gul som solen og fyldt med varme. Hun bringer lys, ro og tryghed, selv i mørke stunder.
Bamserne er håndlavet med kærlighed af mange flittige hænder. Navnene er fundet af beredskabsinspektør og stationsleder hos TrekantBrand i Fredericia, Johnny Rasmussen.
Milo og Luma er små heltevenner, der trøster, lytter og bliver hos børnene, så længe der er brug for det.
Arrangør: Vævelauget Randbøldal
Randbøldalmuseet
Randbøldalmuseet byder på spændende og udfordrende oplevelser for hele familien. Her kan børn og voksne opleve historien om gamle dages produktion af papir og klæder.
Besøg Randbøldalmuseet