Sommerhøjskole 2024
På familielejren i Vingsted Jernalder får I en smagsprøve på, hvordan det var at leve i jernalderen.
Alle pladser på sommerhøjskolen er booket. I kan overveje Fortidslejren i uge 29 (Ren jernalder, næsten uden snyd!) eller skrive jer på ventelisten.
I jernalderen levede man som storfamilier, og det kommer I også til. Sammen med andre familier skal I bo på en af vores 4 store jernaldergårde i Vingsted Jernalder vest for Vejle.
Sommerhøjskolen foregår i absolut familietempo, og der er opgaver og udfordringer, der passer til både børn og voksne.
Morgenmad er velkendt og moderne, mens dagens øvrige måltider er jernaldermåltider tilbereder i fællesskab i landsbyen.
I skal også være med til at passe dyr og marker, og der er mulighed for at arbejde med forskellige jernalderhåndværk i værkstederne. Det kan f.eks. være at fremstille ting i træ, flette kurve, væve, smede eller arbejde i pottemagerværkstedet.
Alle aktiviteter på familielejren foregår under vejledning af Vejlemuseernes medarbejdere.
Og så vil Vejlemuseernes medarbejdere fortælle en masse om jernalderen, og sætte gang i sang, lege og spil.
Priser:
- Børn fra 5 til 9 år: 850 kr.
- Børn fra 10 til 14 år: 1.150 kr.
- Unge fra 15 år og voksne: 1.450 kr.
Vi holder to jernalderlejre:
- Sommerhøjskole i uge 28: En hyggelig og familievenlig uge i Vingsted Jernalder.
- Fortidslejr i uge 29: Ren jernalder, næsten uden snyd.