The Sound of Tør­skind: Narra­ting the Void

I sin fortolkning af Tørskindmanden tager Astrid Øster Mortensen udgangspunkt i skulpturens komposition og overfører den til kroppens fysiske og mentale tilstande. De skæve og horisontale linjer skaber, i mødet med de vertikale og diagonale akser, en dynamisk form der både er i balance og i ubalance med sig selv. Dette formidles i værket gennem vekslende brudstykker af stemmer, instrumenter og reallyde der rækker længere væk end skulpturens fysiske forankring, da de optaget omkring havnen i Göteborg, ved et vindue i Nordjylland og i Tørskind Grusgrav.

Astrid Øster Mortensen (f. 1998) er pt. er under uddannelse på HDK-Valand i Göteborg. I sit kunstneriske virke har hun har udgivet to solo-albums der begge kombinerer forskellige medier heriblandt real- og instrumentallyd.      

Tycho Brahes Verdensbillede: Jorden er verdens centrum & Fikserede Stjerner på en Roterende Sfære

Titlerne på skulpturerne hentyder til den store danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) hvis verdensbillede var baseret på den (fejlagtige) antagelse om, at solen og månen kredser omkring jorden, mens de øvrige planeter og stjernerne kredser om solen.

Ragnhild May har i sine fortolkninger af den Lille og Store Tycho Brahe taget udgangspunkt i Tycho Brahes verdensbillede, som er en kombination af det ptolemæiske og geocentriske verdensbillede, hvor jorden er centrum for universet, og Kopernikus' verdensbillede hvor solen er centrum.

I lydværket 'Tycho Brahes Verdensbillede' anvender Ragnhild May verdensbillede-diagrammet som grafisk partitur for sit værk der kompositorisk består af optagelser af jorden og elektronisk genererede orgellyde. Værket består af to dele: 'Jorden er Verdens Centrum', der afspilles fra Store Tycho Brahe, og 'Fikserede Stjerner på en Roterende Sfære', der afspilles fra Lille Tycho Brahe.

Ragnhild May (f. 1988) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Milton Avery Graduate School, Bard College, New York. I sit kunstneriske virke arbejder hun i krydsfeltet mellem visuel kunst, musik og kombinerer forskellige medier, heriblandt lyd, skulptur, video, installation og performance.

I sin fortolkning af Udsigt tager Claus Haxholm udgangspunkt i en text skrevet med inspiration fra sine egne spekulationer over Robert Jacobsens arbejdsproces. Disse bliver i værket formidlet ud fra skulpturens synsvinkel og perspektiv.

I sin fortolkning af Skrå i bunden / Solnedgang tager Claus Haxholm udgangspunkt i en lille å der, før grusgraven blev omdannet til et kunstværk, løb bag skulpturen. Værket forholder sig til møder mellem den lettere kaotiske og organiske natur og den menneskeskabte kultur - her i form af en enkelt præcis stålskulptur.

Claus Haxholm (f. 1986) er uddannet ved det Det Kongelige Kunstakademi i København og arbejder i krydsfeltet mellem musik, tekst, skulptur, video, installation og performance.

I sin fortolkning af Opspring har Louise Vind Nielsen skabt en komposition af børnestemmer der fungerer som en akkumulator der samler energi til det store Opspring. Stemmerne er delvis tøvende, delvis stærke og gennemtrængende, mens nogle knækker. Kompositionen er skabt med inspiration i det psykoakustiske fænomen Shepard tone - en lydlig illusion, der, for det menneskelige øre, opfattes som en evigt stigende eller faldende tone, men som i virkeligheden aldrig forlader der hørbare spektrum.

I sin fortolkningen af værket Fremspring arbejder Louise Vind Nielsen med henvendelser og opråb, der akustisk rækker ud hinsides grusgraven. Robert Jacobsen har tidligere beskrevet Tørskind Grusgrav som en landingsbane for væsener fra rummet. I forlængelse af dette forsøger værket at skabe kontakt til det endnu ukendte.

Begge værker er skabt i samarbejde med elever fra 5. klasse på Søndermarksskolen i Vejle.

Louise Vind Nielsen (f. 1984) arbejder konceptuelt med lyd, video og performance og er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi samt Hochschule für bildende Künste i Hamborg.

I Raphael Radnas fortolkning af Skrå i højden formidles solopgangen som en overlægning af flere Risset-glissandi - toner, der lader til at stige eller falde i tonehøjde i det uendelige. Med udgangspunkt i en lavtliggende Risset-glissando der hæver sig, introduceres yderligere glissandi med proportionelt højere tonehøjder og hurtigere hastigheder der gradvist bliver lysere og mere livlige. Denne dramatiske og soniske acceleration henviser til det hurtigt skiftende lys der opstår lige før daggry. Disse glissandi drejer derefter i harmoni som tandhjulene på et antikt ur og fortsætter med at snurre nedad, mens de stadig, som skulpturens arme, rækker sig evigt opad.

I sin fortolkning af Saturns Hår tager Raphael Radna udgangspunkt i de fem granstammer der gådefuldt peger mod himlen, ind i et univers, vores forfædre ikke kunne forestille sig, men som de studerede med glødende interesse. Musikken bliver således episodisk og løst fortællende baseret på en rejse ud i det ydre rum, der henter inspiration fra den klassiske og middelalderlige kosmologi og Saturn-systemets struktur og egenskaber, som moderne astronomi forstår dem. Myten om en paranoid gud, der lemlæstede sin far med en le og fortærede sine børn og de astrologiske forestillinger om Saturn som en særlig kold og mørk stjerne der forbindes med melankoli, sygdom, ulykke og katastrofe. Værket, der oprindeligt er komponeret til et 8-kanalshøjttalerarrangement, har til formål at fremkalde disse forskellige emner og egenskaber gennem en bred vifte af lydmateriale og rumlig interaktion.

Raphael Radna (f. 1990) er komponist inden for genrerne: akustisk, elektronisk og mixed music. Han har en MFA i elektronisk musik fra Mills College, og er i øjeblikket i gang med en PhD i musikkomposition ved University of California Santa Barbara.

​