Åbent værksted i vinterferien på Randbøldalmuseet
På en kold vinterdag byder vævelauget indenfor, med spind og væv.
Onsdag i vinterferien er der fokus på det gode håndværk. Besøg vævelaugets åbne værksted på Randbøldalmuseet.
Mød spinderne og væverne der med respekt og interesse for det gode håndværk, viser og fortæller om det der sker undervejs.
Få kendskab til det gode håndværk, med mulighed for at deltage aktivt eller blot kigge på og følge med.
Man behøver ikke at være håndværker for at kunne lave håndværk.
Hvis interessen er der, vokser det på en. Så lykkes det nok.
Meget mere vinterferie
Både Kulturmuseet og Vejle Kunstmuseum har åbent hele vinterferien - også mandag 😊
På kunstmuseet kan I bygge med Plus-Plus'er og se masser fantastisk rød kunst, når vores nye store særudstilling RØD åbner tirsdag d 14/2. Ferieaktiviteterne kører hver dag fra tirsdag d. 14 til søndag d. 19. februar.
På Kulturmuseet kan I se ægte skeletter, og selv grave efter knogler og gå på skattejagt med metaldetektor. Et møde med de døde kører fra mandag d 13. til søndag d. 19. februar.
Der er som altid GRATIS ADGANG, og aktiviteterne er naturligvis også ganske gratis 😊
Randbøldalmuseet
Randbøldalmuseet byder på spændende og udfordrende oplevelser for hele familien. Her kan børn og voksne opleve historien om gamle dages produktion af papir og klæder.
Læs mere