vm-loop
læs højtvm-speaker

Husker du 90’ernes og 00’ernes byture?

Der var engang vi gik i byen hver weekend... men pludselig blev vi ramt af noget, der skabte en total omvæltning: Voksenlivet! 😱 

Siden kom der også en global pandemi, der i en lang periode satte en stopper for nattelivet... 

Husker du de ture du tog med gymnasievennerne til Crazy Daisy i Midtpunktet eller Seven Oaks på Dæmningen? Hvor kom du oftest og hvorfor? Hvilken musik blev der spillet og hvem var klientellet?

Vi påbegyndte i forbindelse med udviklingen af en udstilling på Kulturmuseet en kortlægning af Vejles natteliv i perioden 1990-2010. Vi vil stadig gerne høre historierne om dine byture.

  • Rasmus Skovgaard Jakobsen

    Museumsinspektør - historiker
    Kulturmuseet

    Send e-mail
    mobil 20 48 03 83

Diskoteker, barer og byture har været en fast del af ungdomskulturen i Vejle, siden fritidslivet blev sat frit i begyndelsen af 1900-tallet. Flere dansesteder, restauranter og spillesteder har sørget for underholdning til tørstige og danselystne vejlensere: Nogle har lange historier der strækker sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, mens andre havde et mere kortvarigt liv.

For at sikre ungdoms- og fritidslivets historie for eftertiden søger Kulturmuseet efter beretninger, fotos og genstande fra det vejlensiske natteliv i perioden 1990-2010. Vi vil gerne høre hvor du gik i byen, hvad du drak, hvilken musik der fik folk ud på dansegulvet, hvor det var bedst at møde det modsatte (eller samme) køn, hvordan du kom hjem og meget mere.

Vi er også meget interesseret i fotos og genstande fra dine byture. Så har du billeder af forfesten, dansegulvet eller lignende, så send dem til os! Og har du 'lånt' et askebæger, en kuglepen, ølglas eller andet, så vil vi meget gerne have det til vores samlinger!

Her på hjemmesiden kan du læse historien om Crazy Daisy – et af Vejles mest populærere diskoteker, der voksede sig til en national kæde, og nærmest er blevet synonymt med begrebet provins-diskotek.

Besøg udstillingen på Kulturmuseet:

Natteliv 1990 - 2010

Kan du huske dengang du gik i byen hver weekend? Før du blev voksen og fornuftig, og fik børn og realkreditlån og alt det der?

Besøg udstillingen på Kulturmuseet

Ska' du med på Daisy!

Navnet Crazy Daisy er nærmest synonymt med begrebet provins-diskotek. Læs historien om et Vejle-diskotek, der fik vokseværk.

Læs artiklen