vm-loop
læs højtvm-speaker DA / EN

Morten Stræde, 2005

Om værket

Vandsøjlen du står foran hedder Helix, hvilket også betyder "spiral” på engelsk. Det henviser til det snoede bånd om skulpturen, med de tre rislende vandløb ned langs siderne. Skulpturen er en hilsen til de brønde, der stod i alle danske byer i middelalderen – i Vejle stod bl.a. "Byens Kilde" på Rådhustorvet.

Skulpturen er erhvervet af Vejle Kommune og indviet d. 4. juni 2005.

 

Om kunstneren

Morten Stræde (f. 1956) er uddannet billedhugger fra det Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1985, hvor han også har arbejdet som professor fra 1994 til 2003. Han bor og arbejder i København og Berlin. Morten Stræde har samarbejdet med arkitekter og ingeniører om opgaver med byplanlægning og kunst i det offentlige byrum. Han har præget mange bybilleder i Danmark med markante springvand og skulpturer, også i Vejle hvor han bl.a. stod bag projektet med Vejles nye broer på Dæmningen.

 

Morten Stræde har desuden skabt vandskulpturen/bassinet ved Nørretorv, samt værket "Geist/ghost", der befinder sig ved Vejle Kunstmuseum.

Kort over Vejle midtby

Skulptur­guide Vejle midtby

Med skulpturguiden får du en oversigt over nogle af de skulpturer, du kan finde i Vejle. Bevæg dig rundt i midtbyen i dit eget tempo og oplev kunsten.

Læs om skulpturguiden