vm-loop
læs højtvm-speaker

Det største danske møntfund i nyere tid.

Vi har fundet intet mindre end 2750 sølvmønter og otte guldmønter på Uhrhøj.

Den yngste mønt i skatten, en Dronning Philippa søsling, er slået i 1424, så skatten må derfor være nedlagt efter det år. En stor del af de andre mønter kan foreløbigt dateres til 1380-1420 og har altså haft en vis omløbstid. Det er derfor sandsynligt, at skatten er nedlagt inden for få år efter 1424. Sammen med mønterne er der fundet tekstilstykker og skår fra en kande. Det tyder på, at mønterne har været i en sæk, som blev lagt ned i en kande, hvor de lå godt beskyttet nede i jorden.

Sølvmønterne har forskellige værdier, men omregnet er værdien omkring 850 skilling.

Hertil kommer de otte guldmønter.

Guldmønterne, kaldet gylden, er slået i Lübeck og en enkelt i Koblenz. De vejer i alt ca. 27 gram. I første halvdel af 1400-tallet har én lybsk gylden haft en værdi, svarende til 16-17 skilling eller ca. 50 af witten-sølvmønterne.

Ejeren har næppe været en lokal bonde...

Skattens samlede værdi er dermed omkring 1000 skilling. For den sum har man i 1420’erne kunnet købe ca. 83 tønder byg, og i 1458 var det prisen for ikke mindre end 37 fede køer.

Der er altså tale om en betragtelig formue, og ejeren har næppe været en lokal bonde, men nok nærmere en omrejsende handelsmand.

Guldmønternes store værdi gjorde, at de formentlig ikke blev brugt særligt ofte i dagligdagen, men kun i forbindelse med eksempelvis ejendomshandel og anden storhandel blandt samfundets top.

Røntgen
En del af skatten er optaget som præparat, dvs. en stor jordklump med skatten inden i. Præparatet blev først røntgenfotograferet og senere udgravet.

Datidens møntsystem

  • En Skilling havde en værdi af 12 penning
  • En Sechsling, på dansk en søsling, havde en værdi af 6 penning.
  • En Witten, på dansk en hvid, havde en værdi af 4 penning.
  • En Dreiling havde en værdi af 3 penning.
  • En Sterling havde en værdi af 3 penning.

I midten af 1300-tallet skulle en lødig mønt have et sølvindhold på ca. 80 %, resten var typisk kobber.

En Witten skulle have en gennemsnitsvægt på omkring 1,31 g.

Fig 7:    Middelalderlige skattefund. Blå cirkel: Møntskatte. Gul trekant: Skatte af forarbejdet ædelmetal. Rødfirkant: Skatte med begge dele. Grøn prik: Uhrhøj-skatten.   Kort fra Danmarks Middelalderlige Skattefund, 1992.
Middelalderlige skattefund. Blå cirkel: Møntskatte. Gul trekant: Skatte af forarbejdet ædelmetal. Rødfirkant: Skatte med begge dele. Grøn prik: Uhrhøj-skatten.  Kort fra Danmarks Middelalderlige Skattefund, 1992.

Vejle på skattekortet

Uhrhøj-skatten er det største danske møntfund i nyere tid og den første middelalderlige møntskat fra Vejleegnen. Den er nedlagt i første halvdel af 1400-tallet og er blandt de største fra denne periode i Danmark, hvad angår antal mønter.

De 10 største danske møntskatte fra 1400-1450 målt i antal mønter

 

Skattefund

Antal mønter

Datering

1 Svendborg, Møllegade 3830 Ca. 1419-1424
2 Uhrhøjskatten 2758 Efter 1424
3 Stege, Storegade 1606 Ca. 1420
4 Nakskov, Gåsetorvet 941 1400-1405
5 Helsingør 892 Efter ca. 1415
6 Tinning skov, Aarhus NV 320 Efter ca. 1403
7 Løgumkloster 230 Efter 1424
8 Meløse, nær Hillerød 224 Ca. 1405-1410
9 Ølstykke Kirke 204 1420-1440
10 Roskilde 90 1420-1440

 

Arkæologi

I Vejlemuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere