Hvorfor gravede man skatten ned - og hvem gjorde det?

I middelalderen stod man selv for opbevaringen af sine værdier, for der var ingen banker eller pengeskabe at sikre dem i. Man var derfor enten nødt til at have værdierne på sig eller gemme dem et sikkert sted.  

Middelalderens skattefund skal derfor ses som sikkerhedsdeponeringer af ejerens formue. Det kan være som en opsparing, en hastigt skjult skat på grund af krig og ufred eller noget helt tredje.

Når en skat så ikke er gravet op igen, må det skyldes, at dem der vidste, hvor den var, kom galt afsted på den ene eller anden måde.  

Uhrhøj-skatten var gravet ned ved siden af den gamle landevej, der i middelalderen forbandt Vejle med Jelling og Hærvejen, ca. 1,5 km uden for det middelalderlige Vejle. At skatten lå ved en vej et stykke uden for en middelalderlig købstad kunne tyde på, at en omrejsende handelsmand havde forsøgt at sikre sin formue, inden han skulle ind til byen.  

På det tidspunkt, hvor skatten formentlig er nedlagt, var der handelskrig og til tider væbnet konflikt mellem den danske krone og en sammenslutning af tyske købstæder, Hansaen.

Det er derfor muligt, at det var en tysk handelsmand, som blev offer for konflikten og derfor aldrig fik hentet sin formue op af jorden igen.

Hvad, der virkelig skete for 600 år siden, kan vi kun gisne om.