vm-loop
læs højtvm-speaker

Gjorde LAN bredt tilgængeligt og gødede jorden for mikrochippen

Lanceret: 1970
Ophørt: 1979
Producent: CTC
Styresystem: Datapoint O/S
Hukommelse: 2 KB, kunne udvides til 16 KB

 

Computer til morgenmad 

Datapoint 2200 var en af de første computere, som blev udviklet til kommercielt brug. Computeren, som udelukkende kunne producere tekst, blev først udviklet til korn- og morgenmadsproducenten Pillsbury, som havde behov for små computere i deres mange butikker. 

LAN og kassettebånd 

CTC udviklede det første bredt tilgængelige LAN netværk, så virksomheder kunne transmittere data mellem afdelinger. Datapoint 2200 var også den første maskine, der fra starten havde inkorporeret en diskettelæser. Derudover besad den to kassettebåndslæsere. 

Grundlaget for verdens største chipproducent 

Både Texas Instruments og Intel blev bedt om at udvikle en chip, som kunne forbedre computerens integrerede kredsløb. Ingen overholdt den aftalte deadline, og CTC valgte derfor at producere sin egen chip 

Mens Texas Instruments lagde projektet på hylden, besluttede Intel at færdiggøre deres chip. Denne blev lanceret i 1972 som Intel 8008 og senere opgraderet med navnet 8080. Chippen blev grundlaget for alle senere mikroprocessorer og var med til at gøre Intel til verdens største chipproducent. 

>DATA­KRAFT_

10.07.20 - 21.02.21

Læs mere

Kultur­museet i Vejle

Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.

Læs mere