iMac
Apples redning
Lanceret: 1998
Ophørt: Produceres stadig
Producent: Apple
Styresystem: Mac OS 8, Mac OS 9, macOS
Hukommelse: 400 KB - 4 TB
Apple eller Microsoft?
Op gennem 1990’erne havde PC’er med Microsofts styresystem Windows skabt en seriøs konkurrent til Apples computere. Windows-computere var billigere, havde god grafik og besad en bred vifte af programmer. Derfor forventede mange, at Apple enten ville gå konkurs eller begynde at producere PC’er - ligesom alle andre computerproducenter.
Ingen Steve Jobs, ingen Apple
Apples nedgang bestod af flere årsager, men en af de vigtigste var, at virksomhedens kreative bagmand Steve Jobs havde været væk fra firmaet siden 1985. I 1996 vendte han dog tilbage og begyndte straks at udvikle en ny forretningsstrategi til virksomheden. Svaret blev iMac’en.
Væk med disketten!
iMac'en var revolutionerende på flere måder. Først og fremmest var computer og skærm samlet i en og samme. Maskinen havde dermed et radikalt andet design end de PC’er, der kørte Windows. Også på hardwaresiden var iMac’en anderledes, da den havde hele 4 GB harddisk, CD-drev, USB-port og – til stor forargelse – intet diskettedrev!