Odins mand i Vindelev

"Han er Odins mand" - står der på en af de kæmpestore guldbrakteater fra Vindelevskatten. Det har runeekspert Lisbeth Imer og sprogforsker Krister Vasshus nu konkluderet.

Det er verdens ældste indskrift med navnet Odin, og rykker dermed nordisk mytologi hele 150 år tilbage i tiden, til begyndelsen af 400-tallet.

Det banebrydende resultat er blevet offentliggjort af Nationalmuseet, i forbindelse med DR's nye serie 'Gåden om Odin'.

I en spændende artikel om opdagelsen på videnskab.dk skriver Imer og Vasshus blandt andet:

"Selvom runerne er meget velformede og umiddelbart lette at læse, har vi problemer med at forstå teksten. (...)

Den første del af brakteatens tekst er især vanskelig, fordi der dels er ord, vi ikke kender fra andre kilder, dels ord som ikke synes at passe med sproghistoriens udviklinger. (...)

Den sidste del af indskriften er vi mest sikre på. Der står iz Wōd[a]nas weraz, som kan oversættes med ’han er Odins mand’. Men hvem er så denne Odins mand?"

På videnskab.dk kan du læse meget mere om runerne og tolkningen. Du kan også læse om, at der siden 1852 har ligget en brakteat med samme tekst i Nationalmuseet, der ikke har kunnet tydes før nu. Link til artiklen herunder.

(Artiklen fortsætter under links og billede)

Sådan ser hele brakteaten ud:

Der er mange flere fotos at hele guldskatten længere nede i artiklen...

Guldskatten gik verden rundt

Vindelevskatten er et af Danmarkshistoriens hidtil største, rigeste og flotteste guldskatte. Den blev fundet ved landsbyen Vindelev lidt uden for Jelling.

Da Vejlemuseerne første gang kunne fortælle om den fantastiske skat, gik historien verden rundt.

Guldskatten vejer i alt ca. 800 gram, og består bl.a. af kæmpestore medaljoner på størrelse med underkopper. Det er disse medaljoner, kaldet brakteater, der med runeinskriptioner og mytologiske motiver, har affødt de nye opdagelser.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Læs også:

Stormanden - eller kongen? - i Vindelev

Fundet af den enorme mængde guld viser at Vindelev har været et magtcentrum i den sene jernalder.

Kun et medlem af samfundets absolutte top, har kunnet samle så stor en skat.

Kun knap 8 km fra det Jelling, der i 900-tallet blev Danmarks vugge, sad der altså allerede i 500-tallet en stormand, der formåede at skabe rigdom og tiltrække dygtige kunsthåndværkere.

Af ukendte grunde valgte han at grave sin enorme guldskat ned i begyndelsen af 500-årerne.

Måske var det for at gemme den i tilfælde af krig, eller måske som et offer til højere magter.

I en artikel på videnskab.dk skriver Mads Ravn (Forskningschef, Vejlemuseerne), Morten Axboe (Nationalmuseet) og Kent Otte Laursen (Arkæolog, Vejlemuseerne) blandt andet:

"Om familien i Vindelev var blandt de første danske konger er uvist, men vi ved, at danernes konger træder frem i de skriftlige kilder i 500-tallet.

Deres territories omfang er dog omdiskuteret, men den ældste fase af Dannevirkes forsvarsværk, rigets datidige grænse mod syd, er dateret til 400-tallet.

Interessant er også, at Jelling-dynastiets stammoder, dronning Thyra, står nævnt på fire runesten i det sydøstjyske i vikingetiden.

Måske havde hendes slægt, der må komme fra en radius af 40 km omkring Vindelev, en betydelig magt tilbage i tiden, som Gorm måtte gifte sig til.

Om der er en sammenhæng på tværs af tid mellem de tætliggende magtcentre Vindelev og Jelling, og også det nyligt udgravede Erritsø, kan fremtidig forskning forhåbentlig besvare.

Svaret gemmer sig i de mystiske billeder og runer på brakteaterne og i bopladsernes placering i det sydøstjyske landskab. Og en ny brik er nu med Vindelevfundets runer føjet til puslespillet."

Læs hele artiklen på videnskab.dk:

Udgravning efter 8 måneders dyb hemmeligholdelse

Guldet genså dagens lys allerede i juledagene 2020, hvor Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen gik med detektor på sidstnævntes mark i Vindelev. Det var første gang Ole var ude med sin nyerhvervede metaldetektor.

Fundstedet blev i august 2021 udgravet af Vejlemuseernes arkæologer, i samarbejde med Nationalmuseets eksperter og med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen.  

Undersøgelserne viste at skatten blev nedgravet i et langhus, som lå i en landsby, for omkring 1500 år siden. Undersøgelserne, og de mange indsamlede prøver og data, kommer til at give uvurderlig viden om de sammenhænge og omstændigheder, der har ført, til at skatten blev nedlagt af en stormand, dengang i jernalderen.

(Artiklen fortsætter under video og billeder)

Fundstedet ved Vindelev. På luftfoto ses opmålingerne af udgravningsfeltet. De grå skygger angiver grundplaner fra jernalderhuse, med huller til vægge- og tagstolper markeret med rødt. Guldfund ses med gule markeringer

En kaotisk tid

Mange af Skandinaviens største guldfund stammer fra midten af 500-tallet, hvor askeskyen fra et stort vulkanudbrud i året 536 e.kr, skabte en global klimakatastrofe med mange års misvækst og hungersnød.

Dateringer tyder på, at denne skat er nedlagt på dette kaotiske tidspunkt i verdenshistorien.

Klimakatastrofen i 536 fik ifølge mange forskere datidens indbyggere i det nuværende Danmark til at forkaste de gamle magthavere og nedlægge masser af guld i netop denne periode. Måske for at gemme det for fjender, eller måske for at formilde guderne.

Der er fundet mere end 40 kg guld fra netop disse århundreder i jernalderen. Men størrelsen, mængden og genstandenes tekniske detaljer i den skat, der nu er fundet ved Vindelev, er helt unikke, og placerer fundet i den absolutte top.

Guldet gav publikumsrekord i Vejle

I 2022 var Vindelev-skatten udstillet som en del af Vejlemuseernes store vikingeudstilling 'Magt og Guld - Vikinger i øst'.

Udstillingen fortalte historien om Harald Blåtands østlige forbindelser, og om den tidlige rigsdannelse, der skabte fundamentet for Jellingdynastiet.

Udstillingen satte publikumsrekord på Vejle Kunstmuseum, hvor skatten var udstillet, med en fordobling af museets besøgstal.

Se fotos fra udstillingen i Vejle nedenfor.

Guldskatten kan nu ses på Nationalmuseet.