vm-loop
læs højtvm-speaker

Kæmpe vikinge­hal fundet ved Erritsø

Vi kalder Gorm den Gamle for Danmarks første konge, og Harald Blåtand skrev selv på Jellingstenen, at han 'samlede Danmark', men nye arkæologiske udgravninger ved Erritsø bestyrker nu formodningen om, at de tidligere danske konger også har regeret på begge sider af Storebælt. Erritsø-hallen er på Slots- og Kulturstyrelsens top ti over arkæologiske fund i 2019.

Opdateret 19/12 2019. Oprindeligt udgivet 29/8 2019.

Med fundet af endnu en kæmpe vikingetidshal ved Erritsø, mener arkæologer nu at have fundet nøglen til at forstå kongemagten i Danmark før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. 

På et højtliggende punkt lige syd for Fredericia har arkæologer gennem de sidste år udgravet resterne af en stærkt befæstet stormandsgård med tilhørende omkringliggende bygninger. 

Dette års udgravninger ved Erritsø har afsløret endnu en ny, næsten 50 meter lang, vikingetidshal, der har stået i 3 faser. Det betyder, at stedet formodentligt har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset dermed muligvis var vigtigt allerede tidligere end i 700- og 800-tallet. 

"De nye fund underbygger teorien om en stærk rigsdannelse i Danmark, længe inden Harald Blåtand skrev det på Jellingstenen. Vi har haft en fornemmelse af det på baggrund af en række skriftlige kilder, men nu har vi fundet nøglen til at dokumentere det, " fortæller arkæolog og museumsinspektør på VejleMuseerne, Christian Juel, og fortsætter: 

"Det er helt specielt at stå på et sted, hvor man kommer tæt på nogle afgørende begivenheder i danmarkshistorien. Du fjerner de øverste jordlag med gravemaskinen, og for første gang i 1300 år kommer en kæmpe vikingetidshal på 50 meters længde til syne. Det er helt ubeskriveligt." 

Der kræves nok en god portion arkæologisk fantasi og faglighed for at omgøre de mørke felter i jorden, der viser hvor bygningernes stolper har stået, til den enorme vikingehal, hvorfra en konge kan have regeret. Hallens bærende stolper har haft en tykkelse på op mod en meter, og beregninger har tidligere vist, at lignende bygninger kan have haft en loftshøjde på 10 meter. I billedserien nedenfor kan du bl.a. se Sagnlandet Lejres imponerende rekonstruktion 'Kongehallen', der giver en idé om hvordan Erritsø-hallen måske kan have set ud.

(Artiklen fortsætter under billederne...) 

Vikingetidshal ved Erritsø Udgravning af vikingetidshal ved Erritsø.
Kongehallen i Lejre Sådan kan hallen have set ud. Sagnlandet Lejres imponerende rekonstruktion 'Kongehallen' giver en idé om hvordan Erritsø-hallen kan have set ud. Foto: Sagnlandet Lejre
Vikingetidshal ved Erritsø. Dronefoto. Udgravning af vikingetidshal ved Erritsø. Dronefoto: Esben Klinker Hansen
Vikingetidshal ved Erritsø. Dronefoto 2 Udgravning af vikingetidshal ved Erritsø. Dronefoto: Esben Klinker Hansen

Videnskabelige dateringer har tidligere vist, at befæstningen ved Erritsø stammer fra tiden omkring de danske konger Godfred og Harald Klak i begyndelsen af 800-tallet, men de nye fund tyder på at lokationen kan trækkes længere tilbage i tid. Dermed må stedet anses for at være grundlagt i en tid, hvor vi endnu ikke kender alle navnene på de konger, der regerede i Danmark. 

Bygningskomplekset ved Erritsø har store lighedspunkter med stormandsgårdene ved Lejre og Tissø, der i mange år har været kendt som opholdssteder for 600-800-tallets kongemagt. Tidligere har man tænkt, at de sjællandske byggerier hørte til eet kongerige, måske uden sammenhæng med det øvrige nuværende Danmark. Men nu samler riget sig med fundet af en hal i Jylland, der er næsten identisk med de sjællandske. Stedets strategiske beliggenhed ved Lillebælt, hvorfra al sø- og landtrafik kunne kontrolleres, bestyrker kun teorien om sammenhæng med de sjællandske befæstninger. 

"Vi ved ikke meget om det, der sker før Gorm den Gamle og Harald Blåtand, men det tyder på, at en tidligere kongemagt har haft steder rundt i landet som deres centre, de har rejst mellem: Lejre, Tissø og nu også Erritsø, der viser sig at have samme strukturer. Det samler det danske rige på en måde, man ikke har set før," forklarer forskningschef på VejleMuseerne Mads Ravn. 

De nye udgravninger er foretaget af VejleMuseerne i samarbejde med Nationalmuseet, takket være en bevilling fra Augustinus Fonden. 

"Det er afgørende, at vi kan skaffe eksterne midler. De er jo tydeligvis med til at folde danmarkshistorien ud, eller rettere grave den ud. Opdagelsen her er et kapitel af Danmark, som naturligvis skal formidles i en eller anden form, og det er vi i dialog med Fredericia Kommune om," siger Ove Sørensen, museumschef for VejleMuseerne, der har ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Vejle, Hedensted og Fredericia kommuner. 

Selve gravearbejdet er nu afsluttet og arkæologerne er i øjeblikket i gang med at analysere de spændende fund og mange data. Samtidig er de jordprøver hvorfra der skal udtages materiale til kulstof-14 datering af halbygningerne ved at bliver undersøgt på Nationalmuseet. 

Historien om Erritsø og den tidlige danske kongemagt er dermed langt fra skrevet færdig endnu. 

  • Mads Ravn

    Forsknings- og samlingschef
    Museumsinspektør - arkæologi

    Send e-mail
    mobil 40 24 95 50
  • Christian Juel

    Museumsinspektør - arkæologi

    Send e-mail
    mobil 51 73 81 29

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

læs mere