Dødens ryttere: Sygdomme i forhistorien
Corona-pandemien gør det aktuelt at forstå, at vi allerede i fortiden var underlagt sygdomme. Noget tyder på, at vi har følt os hævet over dette perspektiv indtil i dag. Den korte besked er: Dengang som nu er sygdom alles herre.
Af: Mads Ravn, forsknings- og samlingschef, Vejlemuseerne.
Dårligdomme i bibelen
På en symbolsk måde ser man det allerede illustreret i Bibelen. På dommedag fremmaner Jesus, ifølge Johannes’ Åbenbaring (6:1) fire ryttere på en hvid, en rød, en sort og en gul hest. De fire ryttere er symboler på folkevandringer, krig, sult og sygdomme. De fire ’dommedagsryttere’ skildrer reelle trusler, som tyngede fortidens mennesker på bibelens tid.
Sygdomme opstår hele tiden, men det er når alle ryttere ’rider’ samtidig, at de store katastrofer indtræffer. Især hvis vi lægger to nye ryttere til den bibelske profeti, nemlig menneskeskabte fænomener, såsom klimaændringer og globalisering. Især globaliseringen er afgørende i dag med COVID-19’s spredning.
Dødelighed i fortiden
Sygdomme og død var før antibiotika mere nærværende. I præindustrielle samfund var børnedødeligheden over 50%. Mange kvinder var gravide i næsten hele deres fødedygtige alder, hvis slægten skulle kunne videreføres, og mange døde i barselsseng. Mange mænd døde i krig eller konflikter, måske mest af deres sår. Uden antibiotika blev en simpel betændelse dødelig. Gennemsnitslevealderen i fortiden var mindre end 40, nogle gange 25 år. I dag bliver gennemsnit-europæeren op til 30-40 år ældre end sine bedsteforældre.
Nutidens sygdomme var dødelige i fortiden
Når føden bestod af grød, brød og lidt kød og nogle få grøntsager og frugter, kunne man let få mangelsygdomme som C-vitaminmangel. Også D-vitamin mangel kunne og kan være alvorligt. D-vitaminmangel kan f.eks. ses ved, at man fik skæve ben. Sygdomme kan også ses ved røntgenfotografering og CT- skanning på knoglerne. Man kan også spore sygdomme som podagra, tandpine og slidte knæ og gigt i hænderne fra det hårde arbejde med at male mel eller lave lerkar. Man kan også finde spor efter spedalskhed og tuberkulose.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Den første pandemi: Den justianske pest
Den første pandemi, som vi kender godt til, er den justianske pest omkring år 500 e.Kr. Den er skildret af flere romerske forfattere, blandt andet den byzantinske historiker Procopius (500-565 e.Kr). Den hærgede det østromerske rige og dræbte mellem 25 og 50 millioner mennesker.
Pesten stammede fra Centralasien, og den voldsomme dødelighed i Europa skal sandsynligvis ses i en kombination af et vulkanudbrud i 536 e.Kr., der forårsagdede hungersnød og folkevandringer, og desuden at romerne i stigende grad tidligere havde fået kontakt med de isolerede kulturer i østen, blandt andet et voksende kinesisk Tang-dynasti, der eksporterede silke, samt de indiske samfund, der eksporterede krydderier.
Denne kontaktvej er af professor Ian Morris blevet kaldt The Old Exchange. Med det mener Morris, at romertidens stigende internationalisering, globalisering om man vil, ikke blot skabte nye handelsforbindelser, men også nye sygdomsforbindelser. Sygdomme som europæerne ikke tidligere havde mødt, og som vi derfor ikke havde udviklet flokimmunitet over for.
Den justianske pest i Nordeuropa
Noget tyder på, at pesten bredte sig til Nordeuropa. Der er nemlig fundet fire skeletter fra 500-tallet på en gravplads ved Cambridge i England, hvor også pestbakterien er identificeret i de DNA-analyser, der blev foretaget på skeletterne i 2018.
Skeletterne, der er fra 540'erne e.Kr., er faktisk nedlagt efter det formodede vulkanudbrud, der skabte lange, kolde somre, der i grønlandske isborekerner og træer dateres til 536 e.Kr. Denne eksplosion skabte et sort slør over himlen, der gjorde sommeren så kold, at kornet ikke kunne modnes. Begivenheden skabte dermed også hungersnød, noget som skildres af blandt andet Procopius.
Det er nok ikke tilfældigt, at det romerske riges ’globalisering’ og tættere kontakt til østen skabte en kombination af folkevandringer, krig, sult og sygdomme, hvor alle ’dødens rytterne’ red samtidigt, især hvis en naturkatastrofe havde skabt hungersnød få årtier før. Tilmed regnede det mere på denne tid, hvilket nogle mener, kan øge risikoen for pest.
Vi kan risikere, at denne epidemi kan ændre den amerikanske verdensorden, som verdensordenen også ændredes, da Romerriget kollapsede i 476 e.Kr.
Den justinianske pest er i familie med den pest, der kom til Europa i 1300 tallet. Det viser analyser af pestbakteriens mutationer. Også i 1300-tallet oplevede man en farlig blanding af hungersnød, overbefolkning, øget kontakt til østen samt klimaændringer.
Læren af fortiden
Det er kombinationen af, at de fire ryttere rider sammen, der gør at sandsynligheden for kollaps stiger. The perfect storm, som det hedder på engelsk. Den femte rytter, globaliseringen er også en vigtig faktor, som vi i dag ser med COVID-19 fænomenet. Og den kan på den anden side få de andre ryttere, folkevandringer, krig og sult, til at ride igen.
Tilmed kan vi risikere, som påpeget af min kollega Jeanette Varberg, at denne epidemi kan ændre den amerikanske verdensorden, som verdensordenen også ændredes, da Romerriget kollapsede i 476 e.Kr. Vi må håbe, at de statslige institutioner EU og USA er stærke nok, og de forpligtende aftaler forpligtende nok til at det ikke sker. For vi har masser af eksempler fra forhistorien på, at imperier kollapser for mindre.
Sygdomme, der ændrede verden
Coronavirus optager os alle og sætter dybe spor i kulturen og samfundet – og det har tidligere epidemier også gjort. I vores digitale udstilling ser vi på, hvordan tidligere epidemier har påvirket os.
Læs mereBillede øverst: Four Horsemen of Apocalypse, af Viktor Vasnetsov i 1887 (Wikimedia Commons).