vm-loop
læs højtvm-speaker

Store Bede­dag: Fri­dagen der for­svandt

De fleste af os husker nok hvordan Store Bededag blev afskaffet... Men hvordan opstod den?

Af Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør

Halvdelen af året var helligdage

Op gennem middelalderen blev der indført flere og flere helligdage og faktisk stammer begrebet ferie (feriatas) fra det latinske ord for helligdag.

Man har estimeret at i senmiddelalderen var op mod halvdelen af årets dage helligdage.

F.eks. var hver onsdag og fredag en helligdag, hvor man skulle faste og afstå for verdslige gøremål, såsom arbejde og sex.

Krigslykken og den ugudelige befolkning

Med reformationen og protestantismens indtog i Danmark blev mange af de middelalderlige helligdage afskaffet 10 år efter reformationen i 1536.

I 1625 gik kong Christian 4 ind i Trediveårskrigen med håb om vinde hæder og ære. Desværre endte med det modsatte da Jylland blev besat og kongen måtte flygte over hals og hoved.

I 1500- og 1600-tallet mente man at magthavernes held på slagmarken var direkte afhængigt af deres undersåtters religiøse engagement. Krigsnederlaget var altså Guds staf, fordi befolkningen var ugudelig.

Kongen var derfor hurtig til at give befolkningen ansvaret for krigens ulykke.

Derfor indførte han en række bededage, hvor kongens undersåtter skulle samles i bøn for landets overlevelse og krigslykke. På bededagene skulle befolkningen faste og gå i kirke.

Store bededag bliver til

Christian 4.s barnebarn Christian 5. ønskede dog at rationalisere antallet af bededage.

Han indførte derfor i 1686 Ekstraordinær Almindelig Bededag, som nutidens bededag udspringer fra.

Dagen blev indvarslet aftenen forinden ved kirkernes store stormklokker. Det var et signal om, at al handel da måtte ophøre og beværtninger skulle lukke ned.

Selve bededagen var længe en streng fastedag. Ifølge loven var store bededag en arbejdsfri dag, der skulle dedikeres til bod og bøn.

Københavnske bagere fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter.

Efterhånden blev det almindeligt i hele landet at spise de varme hveder om torsdagen – Store Bededagsaften.

Traditionen med at spise hveder skyldes altså den helt lavpraktiske årsag, at bagerne ikke kunne bage brød til deres kunder om natten eller morgenen.

Vores udstilling om Industrialiseringen 'På arbejde', fortæller blandt andet historien om arbejdernes kamp for ferie og kortere arbejdstid.

På arbejde

Industrialiseringen skabte den verden vi kender i dag: Med overflod, frihed og global klimakrise.

Besøg udstillingen

Læs også

Alle artikler

Kultur­museet i Vejle

Oplev hvordan den verden vi kender i dag, blev skabt.

Gratis adgang