Navi­gering i kendte og ukendte far­vande

Af: Rasmus Skovgaard Jakobsen, museumsinspektør, VejleMuseerne

Mellem to verdener

Verdenskortet ovenfor er opdelt i to kloder, omkranset af frugtranker og de fire elementer luft (aer), ild (ignis), jord (terra) og vand (aqua). De to øverste cirkler viser, hvilke stjernetegn, der kan ses fra henholdsvis den nordlige og sydlige halvkugle, mens de to nederste cirkler viser kort over de samme poler. På baggrund af kortets righoldige illustrationer, har dets funktion sandsynligvis været af dekorativ frem for navigeringsmæssig art.

Verdenskortet illustrerer meget sigende, at renæssancen var en overgang mellem to måder at betragte verden på. Det kommer især til udtryk i kortets nederste midte, hvor to cirkler omkranser henholdsvis Ptolomæus’ og Kopernikus’ syn på solsystemet.

Indtil begyndelsen af 1500-tallet havde videnskaben generelt hældet til den græske videnskabsmand Claudius Ptolomæus’ (ca. 100-170 e.v.t.) religiøst inspirerede teori om, at solen, stjernerne og planeterne kredsede omkring en ubevægelig jord. Den polske astronom Nicolaus Kopernikus (1473-1543) kunne dog vise, at det i stedet var Jorden, som cirklede omkring Solen, hvormed denne blev verdens centrum.

Måske medtager verdenskortet begge måder at anskue jordens placering i universet på, grundet den manglende videnskabelige enighed, hvilket viser, at man i datiden var åben for nye måder at betragte verden på.

Modsat middelalderens meget definitive verdenskort er verdenskortet i Donckers samling langt mere åbent for, at man endnu ikke kendte alt. Flere hvide pletter på kortet mangler tydeligt at blive fyldt ud, eksempelvis den vestlige del af Nordamerika, Nordhavet mellem Grønland og Svalbard samt Australien og New Zealand. Antarktis er endnu ikke blevet opdaget.

Kort over Nordsøen og Østersøen, produceret af Hendrick Doncker.

'Noort Zee' og 'Oost Zee'

Navigering i kendte farvande

Hendrick Doncker producerede også søkort over Nordsøen og Østersøen, som ses på billederne ovenfor. Bemærk, at det danske rigsvåben er placeret midt i Skåne på trods af, at Danmark havde mistet denne landsdel ni år tidligere. Bemærk også, at kortet over Østersøen i nederste højre og øverste venstre hjørne har et indsejlingskort til den vigtige havneby Danzig indtegnet. 

Kortenes fokus er på havet, kysterne og potentielle havne og beretter ikke om, hvordan eksempelvis det danske indland så ud. Fjorde og åløb er ikke med, ligesom Limfjorden ikke er markeret på kortet over Nordsøen. Indlandstransport via åer og veje stod lokalbefolkningen selv for, og til det behøvede de ikke kort. Til gengæld er større sandbanker markeret omkring øer og centrale kyster.

Den nederlandske handel omkring Nord- og Østersøen havde enorm betydning for de nordeuropæiske riger. I midten af 1600-tallet stod Nederlandene eksempelvis for transporten af mellem 70-80% af al dansk eksport. Den danske eksport bestod hovedsageligt af landbrugsprodukter, som de store nederlandske byer kunne fortære, og nederlænderne færdedes derfor hjemmevant i de danske farvande, Nordsøen og Østersøen.

Det var ikke kun nederlænderne, som producerede kort over de danske farvande. I 1568 udgav den danske bogtrykker Laurentz Benedicht den første danske søkortsamling Søkartet offuer Øster oc Vester Søen. Benedichts kortsamling bestod af såkaldte læsekort, der bedst kan beskrives som rutebeskrivelser, suppleret med illustrationer af danske kyster set fra søsiden.

Benedichts kortsamling udgør et materielt levn fra datidens verdenssyn: Man så verden horisontalt, og almindelige mennesker havde ikke noget indtryk af, hvordan verden hang sammen. Med udbredelsen af bl.a. Donckers vertikalt optegnede kort, der byggede på nye og mere nøjagtige målinger, ændrede dette sig. Nu blev det muligt at orientere sig – både i ens region og i forhold til, hvordan verden hang sammen.

Søkort over de Vestindiske Øer, Europa og det nordlige Afrika og den afrikanske Guineabugt. Alle produceret af Hendrick Doncker. 

'I de la Trinidad, I de Iuan de Puerto Rico' og 'Europ met en gedeelte van de kust van Africa tot aen Cabo verde' og 'Guinea'.

Kartografisk vold

Hendrick Donckers søatlas havde ikke kun til formål at oplyse mennesket om, hvordan verden så ud. De visualiserede også, hvordan Nederlandene og de Europæiske riger kunne kolonisere og underlægge sig resten af verden. Selvom Nederlandene aldrig opnåede at underlægge sig lige så store dele af verden som eksempelvis Frankrig og Storbritannien, så besad de handelsposter og kolonier i hele verden. ’Kronen’ på værket var de østindiske besiddelser, der blev administreret af det Østindiske Kompagni.

Mod vest styrede det Vestindiske Kompagni, der havde nederlandsk monopol på den såkaldte trekantshandel. Denne handel førte alkohol, tekstiler og fabriksvarer til Guineabugten ved Afrika, som ses på kortet over dette område. Her byttede man varerne til slavegjorte afrikanere, som så blev sejlet til de Vestindiske Øer, der kan ses på kortet over den østlige del af Caribiske Hav.

På øerne blev disse mennesker anvendt til at producere billig sukker, tobak og bomuld, der senere blev sendt tilbage til særligt Vesteuropa, som ses på det første kort ovenfor. Herefter kunne trekantshandlen begynde forfra.

Også Danmark deltog i denne handel og transporterede fra 1673 til 1803 slavegjorte mennesker fra handelsstationer i det nuværende Ghana ved Guineabugten til de danske kolonier på de Vestindiske Øer. Man har anslået, at danske skibe på den måde transporterede omtrent 100.000 mennesker fra Afrika til Amerika, hvilket gør Danmark til verdens syvende største aktør på 1600- og 1700-tallets slavemarked.

Slaveriet blev forbudt i Danmark i 1848, men arbejdsvilkårene ændrede sig ikke væsentligt i de danske kolonier på de Vestindiske Øer før den store Fireburn-arbejderopstand i 1878 på øerne.

Kort over Stillehavet og Nordhavet, produceret af Hendrick Doncker.

'Zuyd-Zee tusschen California en Ilhas de Ladrones' og 'Ruslandt, Yslandt, Straet Davids en Ian Mayen Eylandt'.

Navigering i ukendte farvande

Verdens navle udgøres i Donckers søatlas af Nederlandene og Europa. Jo længere væk man kommer fra dette centrum, des mindre detaljerede bliver kortene. Særligt Stillehavet var terra incognita, ukendt område, for det europæiske renæssancemenneske, hvilket det første næsten helt tomme kort ovenfor viser.

Den sydlige u-formede kyst er Tasmanien, og kysten lidt mod øst, med navnet Staten Lant, skal forestille New Zealand, hvilket på rammende vis illustrerer, hvor ukendt dette område var. Man behøvede dog ikke rejse helt til Stillehavet, hvis man ønskede at udforske nye kyster. Nordhavet var i lang tid lige så uudforsket som Stillehavet, og det på trods af, at eksempelvis den danske kong Christian 4. sendte flere ekspeditioner mod Nord.

At sejle i det ukendte krævede nye måder at navigere på. Hele middelalderen igennem havde den primære navigatoriske metode bestået i, at man sejlede så nær kysterne, at man altid havde landkending. Denne metode fungerede dårligt, hvis man ønskede at krydse Atlanten, og man forfinede derfor tidligere tiders navigatoriske redskaber.

Her var særligt kompasset vigtigt, da man derigennem kunne orientere sig i forhold til den magnetiske nord og dermed sikre, at man rejste i den rigtige retning. Doncker producerede sit søatlas, så det passede med et kompas, hvilket de 16 jævnt fordelte bundter af streger omkring et centralt bundt demonstrerer: Hvis man lægger et kompas på kortet i den korrekte retning, kan man orientere sig i forhold til ens aktuelle placering og fremtidige rute videre ud i verden.