Gehrdt de Lichten­berg

Barndom i Horsens 

Gehrdt blev født i 1697 i en velhavende købmandsfamilie i Horsens og fik efternavnet Hansen Lichtenberg. Det adelige 'de' kom til senere, men hver ting til sin tid!

Hans mor Gedske Lichtenberg døde i barselssengen, og den lille Gehrdt voksede op hos sin far Hans Christensen og sin morbror Hinrich Lichtenberg.  

De to mænd var forretningspartnere og tog sig i fællesskab af Gehrdts opvækst i det fælles hjem i Søndergade 17 i Horsens. De kaldte ham “voris kierer søn”, og han kaldte dem “mine Fædre”. 

En familie af rige købmænd 

Gehrdt blev fra sin spæde barndom præsenteret for forretningsverdenen.  

Faderen og morbroderen havde en større krambod centralt i Horsens, hvor de solgte et hav af forskellige varer – fra færdigsyet tøj over musikinstrumenter til kamme, krydderier, spejle, lægtesøm og alverdens ting derimellem.  

De drev også oversøisk handel med Norge, hvortil de solgte jyske landbrugsvarer som korn, og på hjemvejen var skibene fyldt med norsk tømmer. 

 En væsentlig del af formuen blev dog opbygget igennem pengeudlån til trængte Horsens-borgere, og det skete ikke sjældent, at de overtog ejendomme fra borgere, der ikke kunne betale deres gæld.  

Denne forretningsmodel blev også senere Gehrdts. 

En ung mand formes 

Som ung blev Gehrdt sendt til Flensborg for at lære at læse, skrive og regne hos de bedste undervisere.  

Begge hans forældre var fra Flensborg. Moderens familie – Lichtenberg’erne – havde boet i byen i flere generationer, og hans moster boede der stadig. Byen var et naturligt valg til den unge mands uddannelse.  

Efter seks års skolegang kom Gehrdt i 1717 tilbage til Horsens – uddannet og klar til at indgå i kompagniskab med faderen og morbroderen.  

I 1727 giftede den 30-årige Gehrdt sig med den 17-årige borgmesterdatter Bodil Stefansdatter Hofgaard. Hun flyttede ind i huset til de tre mænd; Gehrdt, hans far og hans morbror.  

Efter giftermålet overtog Gehrdt og Bodil driften af købmandsgården, som de senere ombyggede fra krambod til overdådigt købstadspalæ. 

Billeder - 1: Gehrdt de Lichtenberg med Frue (Horsens Museum). 2: På sporet af de Lichtenberg - Guide til Lichtenbergs ejendomme.

Storkøbmand de Lichtenberg 

Igennem sit liv nåede Gehrdt at eje 11 herregårde, 20 kirker og et antal skoler samt købstadspalæet midt i Horsens, og han nåede at bære titlerne kommerceråd, kancelliråd, justitsråd og etatsråd.  

På denne tid kunne man desuden blive adelig, hvis man havde forbindelserne i orden. Med Gehrdts formue og gode forbindelser i ryggen fik han i 1739, mod betaling af en klækkelig sum rigsdaler, adelskab af kong Christian VI. Herefter underskrev han sig Gehrdt de Lichtenberg.  

Efter faderens og morbroderens model udlånte han penge og købte pant i ejendomme og kom ad den vej til at eje en række herregårde. Tanken var ikke bare at øge sin indtægt igennem jordbesiddelser, men også at hans børn skulle sidde på hver sin herregård og bære Lichtenberg-adelsnavnet videre.  

Flere af gårdene står endnu i dag som på Lichtenbergs tid og vidner om dengang, han som stor Horsenskøbmand satte et aftryk på egnen, der kom til at holde igennem flere århundreder. 

I sin samtid var han kendt som en rigmand, med forbindelser til kongen, der elskede tidens overdådige rokokostil og gerne viste sin rigdom frem i form af prægtige æstetiske tilføjelser til sine ejendomme. Selv bar han sin adelstitel med synlig stolthed og understøttede sit image med dyre parykker og flotte klæder.  

Men han var også kendt som en hæderlig mand, der gav noget igen til folket i form af velplejede kirker og skoler, og i 30 år havde han rollen som fattiginspektør i Horsens og dermed ansvar for den offentlige fattigforsorg i byen. 

Eftermælet

Gehrdt de Lichtenberg døde i 1764 og fik sit sidste hvilested i Horsens Klosterkirke. Her havde han fået lavet en prægtig mindetavle og to store sandstenssarkofager til sig selv og hustruen Bodil. De kan stadig ses i kirken i familiens rigt dekorerede gravkapel.  

Desværre døde halvdelen af Gehrdt de Lichtenberg og Bodil Hofgaards ti børn, og iblandt de overlevende var kun én søn, der kunne bære navnet videre. Sønnen Hans Henrik fik herregården Bidstrup, som blev stamhus for familien Lichtenberg. I dag er Bidstrup stadig i Lichtenberg-familiens eje, og efterkommer Geert F. H. de Lichtenberg er niende generation på Bidstrup Gods. 

Gehrdt de Lichtenbergs betydning for egnen har sat tydelige spor i landskabet, hvor hans kirker endnu vidner om hans smag for det pompøse, og hans løgkupelformede spir er et stadig genkendeligt element i flere af hans tidligere ejendomme. I hovedgaden i Horsens troner hans købstadspalæ stadig - nu kendt som Jørgensens Hotel. 

Billede øverst: Gehrdt de Lichtenberg med Frue (Horsens Museum).