vm-loop
læs højtvm-speaker

Verdens største folkeminde­samler

Evald Tang Kristensen (1843-1929) anses i dag for at være den største folkemindesamler i den vestlige verden.

I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet brugte han al sin fritid fra lærergerningen til at rejse rundt i Jylland for at indsamle kilder som viser, sagn og eventyr i en landbokultur der var ved at forsvinde. På sine mange rejser interviewede han 3.348 mennesker og nedskrev deres historier, sange og viser på 24.000 håndskrevne sider. Det indsamlede materiale befinder sig i dag i Dansk Folkemindesamlings arkiv på Det Kongelige Bibliotek i København.

Det er en enestående samling af kilder til en anden tid og til mennesker fra sociale lag, hvis historier ikke typisk blev indsamlet.

Folkeviser og folkemusik

Særlig kendt i udlandet er Evald Tang Kristensens samarbejde med den australsk/amerikanske musiker og komponist Percy Grainger.

Sammen drog de i begyndelsen af 1900-tallet rundt i Jylland for at optage visesangere på den relativt nyopfundne fonograf. Optagelserne blev efterfølgende nedskrevet som kompositioner, og det er på grund af dette arbejde, at vi i dag har et stort kendskab til danske folkeviser og den danske folkemusik.

For at bo centralt i landet i forhold til sine mange rejser rundt omkring i Jylland bosatte Evald Tang Kristensen sig i 1897 i Mølholm i Vejle. Fra familiens nye hus, der blev døbt Mindebo, helligede han sig opgaven med indsamling af folkeminder.

Han døde den 8. april 1929 og blev begravet på Vejle Gamle Kirkegård. I 2001 blev der rejst en mindesten for ham på pladsen foran huset i Mølholm, og pladsen blev samtidig omdøbt til Evald Tang Kristensens Plads.

Vejle bys historie

Evald Tang Kristensen spillede en væsentlig rolle for grundlæggelsen af Vejle Amts Historiske Samfund i 1905. Foreningens formål var at udbrede kendskabet til den lokale historie. Foreningen lever fortsat og arrangerer foredrag og publicerer en årbog med lokalhistoriske artikler fra det tidligere Vejle Amt.

Herudover fik Evald Tang Kristensen afgørende betydning for nedskrivningen af Vejles historie. Omkring 1920 tog han initiativ til at få skrevet en ny vejlensisk byhistorie, da den eksisterende var skrevet omkring 1800. Den nye udgave udkom i 1927, der var 600 året for udstedelsen af byens ældst kendte privilegier.

I 1923, i forbindelse med udgravningen til et hus, der skulle ligge ved Fredericiagade og Jagtvej, stødte arbejderne på gammelt murværk, som stammede fra en middelalderlig teglovn. Nationalmuseet dækkede udgifterne til udgravningen, mens Evald Tang Kristensen iværksatte en privat indsamling til en overdækning sammen med Vejle Kommune. I dag kendes murværket i Vejle som Munkenes Teglovn, der er åben for besøgende på Jagtvej.

Evald Tang Kristensen har ikke bare efterladt sig et aftryk i bevidstheden hos vejlenserne. Ingen andre efterladt sig så massive samlinger af personligt optegnede og optagede beskrivelser af den jyske landbefolknings dagligliv og forestillingsverden.

Han indtager derved pladsen som sandsynligvis verdens største folkemindesamler.

(Bemærk: Dette er en 'gammel artikel' overført fra arkivet på den tidligere udgave af vejlemuseerne.dk)

Gravsten Evald Tang Kristensens gravsten
Mindesten Mindestenens rejst til minde om Evald Tang Kristensen
Vejle Bys Historie Manuskriptet til 'Vejle Bys Historie'
Evald Tang Kristensen Foto: Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek