Det er ikke (kun) størrelsen der betyder noget: Tre brakteater fra Vindelevskatten
Det er ikke kun medaljonernes størrelse og den samlede mængde guld i Vindelevskatten, der begejstrer eksperterne. Det er i lige så høj grad motiverne og runerne, der gør skatten til et af de vigtigste fund i danmarkshistorien.
Arkæolog Kent Otte Laursen var udgravningsleder ved Vejlemuseernes undersøgelser på stedet, hvor Vindelevskatten blev fundet, og en af de eksperter, der har fået mulighed for at nærstudere skatten. Her fortæller han om tre af brakteaterne:
X4 - Er det Odin?
Blandt de mange guldbrakteater i Vindelevskatten er der både helt nye hidtil ukendte billedmotiver, men også billeder der er helt eller næsten magen til brakteatbilleder fundet andre steder i landet.
(artiklen fortsætter under billedet)
➡️ Swipe for at se flere billeder
Det tyder på livlig kontakt mellem samfundets øvre lag, måske i form af diplomatisk gavegivning mellem forskellige høvdinge- eller småkongefamilier. Brakteaten X4 fra Vindelevskatten er et godt eksempel. Den er nemlig næsten identisk med et gammelt og velkendt fund fra Fyn. Motivet spiller også en vigtig rolle i diskussionen af hvad billederne på brakteaterne forestiller.
På brakteaten ser vi en mand, et firbenet dyr og en fugl. Langs randen er der indskrift med runer. Manden har et stort Elvis Presley-lignende hår med perler langs kanten og et diadem af to rækker perler gennem håret. Håret afsluttes i en lang fletning i nakken.
Ud over diademet, som er et kejserligt værdighedstegn, er det lange hår formentlig også et kongeligt symbol. Den gamle frankiske kongeslægt, merovingerne, der overtog styret i store dele af Vesteuropa efter romerne, var kendt for aldrig at klippe deres hår. Om halsen har personen en bred halsring.
Det meste af kroppen er skjult bag det store firbenede dyr, men man kan se den ene arm og hånd, som hviler på dyrets skulder og hals, og under bugen på dyret kan man se mandens ene fod. Dyret skal efter al sandsynlighed forestille en hest – med den store kraftige hals og en tydelig hestehale. På halsen har den et bredt halsbånd udsmykket med perler, og på bugen, tæt ved skulderen, har den et mavebånd dekoreret på samme vis.
På hovedet ses der også et sæt horn – måske blander kunstneren bevidst træk fra forskellige arter her, eller også er der tale om en ceremoniel hovedprydelse, som vi også kender fra andre dyrebilleder fra nordens jernalder og fra romerske billeder af offerdyr. Over dyrets hoved og foran mandens ansigt ses en stor rovfugl. Vingerne er foldede på ryggen og kloen holder om dyrets øre, som om fuglen lige er landet. Næbet er krumt og fuglen ser ud til at stirre ind i mandens øjne.
Så hvad foregår der mon her? Kan det være et billede af en myte, eller måske et ritual eller en vigtig ceremoni? Nogle mener at der er tale om en rytter. Men hvorfor sidder han så ikke overskrævs på hesten, og hvorfor har den ingen bidsel eller tøjle? Mon ikke han i stedet står bag hesten, hvilket også kan forklare hvorfor det meste af mandens krop er skjult.
Nogle af runerne kan heldigvis læses! Sproget er urnordisk, altså det sprog som senere udviklede sig til oldnordisk og senere de moderne nordiske sprog.
Under hestens mule står der skrevet et mandsnavn: HOUAR, der betyder ”Den Høje”.
Men hvem er ”Den Høje”? Er det manden, hesten eller rovfuglen? Måske er det en person som ikke engang er på billedet? Tilhører hesten måske ”Den Høje” som en offergave? Er ”Den Høje” mon en konge eller måske en gud?
En spændende mulighed er at se navnet som en tidlig version af et tilnavn for Odin, som kendes fra senere kilder til den nordiske mytologi. Odin havde rigtig mange tilnavne eller pseudonymer og en af dem var netop ”Den Høje”, som det f.eks. kendes fra det oldnordiske kvad Hávamál, ”Den Højes Tale”.
Nogle mener også et fuglen kunne være en ravn, hvis manden skal forestille Odin. Men Odin havde jo to ravne, og den enlige fugl på brakteaten har også krumt næb som en rovfugl, ikke et kraftigt og let bøjet næb som hos en ravn.
Bag hovedet på manden kan man læse ordet ALU, der er en ældre version af det moderne danske ord ”øl” og beslægtet med engelsk ”ale”.
Bag fuglen, ved dens hale, står der LAÞU, der betyder ”indbydelse” eller ”jeg indbyder”.
Resten af teksten er skrevet med dobbelte runer, der spejler sig selv, og giver desværre ikke sproglig mening for os i dag – måske er der tale om bevidst hemmelig eller mystisk, hellig, tale?
Men hvad er så beskeden? Er der mon indbudt til en fest eller et ritual, med masser af godt øl, til ære for Den Høje?
Romerne har også beskrevet, at ceremonier til at tage varsler og spådomme om gudernes vilje ved hjælp af hestes og fugles bevægelser og lyde, var meget vigtige for germanerne.
Måske er det noget i den stil, der foregår?
X7 - Flot overskæg og diadem
Vi starter med at beskrive motivet nogenlunde nøgternt:
Centralt i billedet ses hoved og arme af en mand. Ud over et stort cykelstyrsoverskæg, har han et diadem i håret.
(artiklen fortsætter under billedet)
➡️ Swipe for at se flere billeder
Diademet er den velkendte ”krone” brugt af kejseren i Romerriget, men ingen ægte romersk kejser ville drømme om at gå rundt med sådan et overskæg!
Om halsen bærer han en åben ring i et halsbånd. Ringens ender er afsluttet med knopper. Sådan en ring kender vi som en såkaldt torque, der egentlig er bedst kendt fra de gamle gallere, men som romerne senere overtog som et militært værdighedstegn.
Herunder kommer armene. Den ene arm rækker han nedad med hånden hvilende på ryggen af et firbenet dyr med en lang tynd hale og en lang kløftet tunge.
Om halsen har dyret et halsbånd og nede ved bagbenene har den et bælte om livet. Det ene bagben spjætter energisk op i luften. Tungen er meget lang og kløftet som en slanges.
Ud fra beslægtede motiver på andre brakteater må vi tro, at det nok skal forestille en hest, selv om der for kunstneren tilsyneladende har været en vigtig pointe i at blande træk fra forskellige arter – normalt har en hest jo ikke slangetunge!
På jorden foran tungespidserne ses en række af perler. Er det noget dyret smager på med sin lange tunge? Mandens anden hånd rækkes fremad og griber om et T-formet scepter, hvor der øverst er placeret en figurgruppe med en mærkelig menneskelignende figur og en plantelignende figur, nærmest som et juletræ med julekugler på enderne af grenene.
Bag ved ”juletræet” står der en menneskelignende figur. Personen har stort opsat hår og enten en meget tyk underlæbe, eller noget der er på vej ind eller ud af munden. I den ene hånd holder han en åben ring, nærmest som en romersk laurbærkrans, og i den anden en kugle, der minder om den romerske kejsers velkendte globus, symbolet på verdensherredømmet.
Mandens ben ses tydeligt under det nederste af en kofte, men yderst bærer han en mærkværdig dragt – en tværstribet kappe eller måske en dyreham – der nærmest ligner en fuglekrop eller fiskekrop med hale. Langs den øvre kant af motivet ses en runeindskrift, der måske kunne hjælpe i tydningen af motivet. Men desværre giver den ikke den store mening ifølge runeeksperterne.
Motivet er i øvrigt ikke helt unik – der er fundet en brakteat med næsten identisk motiv omkring Kristianslund ved Roskilde. Den største forskel er her, at ”træet” på Vindelevbrakteaten har flere grene.
Så hvad forestiller det? Er der tale om guder eller mennesker? Måske et vigtigt ritual eller en ceremoni? Eller hentydes der til en mytologisk fortælling? Den lille figurgruppe på scepteret kunne i hvert tilfælde godt give associationer til den nordiske mytologi – hvor især guderne Loke og Odin er kendt for at forvandle sig til fugle, fisk, slanger eller andre dyr, mens ”træet” jo kunne lede tankerne hen på verdenstræet Yggdrasil.
Men her er vi flere hundrede år fremme i tiden til myter som først er nedskrevet i middelalderen, så det må nok blive ved spekulationerne.
X9 - Drikkehorn og fabeldyr
Brakteaten X9 fra Vindelevskatten er en af det helt unikke nye brakteater, der ikke er set magen til før.
➡️ Swipe for at se flere billeder
Den er også meget stor i forhold til de fleste brakteater, ligesom mange af brakteaterne fra Vindelev i øvrigt er det. De har en stor dekorativ krans eller bort, fyldt med indstemplede mønstre og figurer, omkring det inderste billedfelt.
På denne brakteat ses forskellige geometriske former og dyrefigurer. Yderst ses en række med firbenede dyr, med bred hale og et hoved med spidse øre og lang snude, der kigger bagud over sin egen ryg. Længere inde ses en række store fugle, med fjer på kroppen, lang krum hals og langt næb, der hviler på fuglens bryst – måske en slags vadefugl, svane eller lignende?
Inderst ses en række fuglelignende dyr, der er svære at artsbestemme, måske en slags blandingsvæsen eller fabeldyr?
Ud over at den store bort er bøjet efter mødet med moderne landbrugsmaskiner, kan man også se at den har været repareret allerede i jernalderen, nok efter at have været godt brugt længe af en fornem høvdingefrue eller dronning i Vindelev.
På selve det midterste billedfelt kan man nemlig se en lille rund gennemboring, der er beregnet til en klinke for at holde sammen på bort og billedfelt. Klinken er faldet ud, men den har vi faktisk også fundet (se det sidste foto i rækken ovenfor) – intet er smuttet forbi de dygtige metaldetektorførere!
Billedfeltet viser overkroppen af en mand. Det lange hår er indrammet af en perlerække og afsluttet i nakken med en knude og hårpisk. I nakken, på hver side af hårpisken, hænger der båndender med perler, karakteristisk for det romerske kejserdiadem.
Langs kinden og om halsen ses også en perlerække – måske en halsring? I den ene hånd holder manden en globus – den romerske kejsers symbol på verdensherredømme – og i den anden hånd holder han et drikkehorn, dekoreret med perler langs kanten, op foran den åbne mund.
Drikkehorn, med fine metalbeslag eller lavet af glas, kendes fra fornemme gravfund fra jernalderen. Man kan også tænke på de store guldhorn fra Gallehus, der nok ikke er meget ældre end denne brakteat.
Men her er det første gang at vi ser et drikkehorn på en brakteat!
Det har været en vigtig del af enhver god beværtning i mødet mellem vigtige personer, at der blev skænket øl eller mjød.
Vi ved også at ceremonielle drikkegilder var vigtige i jernalder og vikingetid, og at alkohol blev indtaget til gudernes ære og forfædrenes minde, f.eks. ved begravelser, bryllupper og årlige højtider. Fra et af vikingetidens skjaldekvad har vi endda begrebet at ”drikke Jul”.
Også mytologisk spillede alkohol en vigtig rolle, i det mindste i vikingetiden. Tænk bare på digtermjøden
Alkohol var en vigtig social faktor nu som dengang. Et ord, der går igen, skrevet med runer på brakteaterne, er netop ALU – ”øl”!
Udstillet i Vejle i 2022
Vindelevskatten kunne opleves helt tæt på, i udstillingen Magt og guld – Vikinger i øst, der fortalte historien om Harald Blåtands østlige forbindelser og den tidlige danske kongemagt, der skabte fundamentet for Jellingdynastiet.
Udstillingen lukkede 17/12 2022.