Engels­holm Højskole

Herregården Engelsholm vidner med sine løgformede kuppelspir om Gehrdt de Lichtenbergs tid som ejer fra 1732-1754. Selve grundformen på hovedbygningen med de fire tårne var blevet anlagt af Knud Brahe allerede i 1592 efter tegning udført af hans berømte bror Tycho Brahe. Da Lichtenberg overtog Engelsholm lod han bygmester Rieman tilføje løgkuplerne samt stenportalen over indgangen.

Engelsholm har nok været en af Lichtenbergs foretrukne herregårde til kortere og længerevarende ophold væk fra den faste base i bypalæet i Horsens. Det er meget sandsynligt, at Engelsholm har været benyttet som sommerbolig for familien. Lichtenberg anlagde et imponerende haveanlæg med terrasser, lysthuse og springvand, som har været et forfriskende alternativ til den varme by med dunstende baggårdsmøddinger og gadelarm.

At erhverve en herregård var på dette tidspunkt ikke blot et spørgsmål om at eje et flot hus. Med til Engelsholm fulgte bøndergods fordelt over 11 sogne. Bøndergods var jord tilhørende herregården men bortfæstet til bønder. Ud over at skulle levere landgildeydelser – en slags afgift for at fæste en gård og jord, typisk betalt til godsejeren i naturalier som dyr, korn, smør, æg eller lignende – skulle fæstebønderne også levere hoveriarbejde til godsejeren, dvs. bidrage med arbejdskraft til hovedgårdens drift. Derudover besad de fleste godsejere en række juridiske privilegier over deres bønder.

Når Lichtenberg ejede 11 herregårde var det derfor ikke kun fordi han gerne ville have fine bopæle til sig selv og sine børn; der fulgte stor magt og en betydelig indtægt med erhvervelserne.

På den anden side af Engelsholm Sø opførte Lichtenberg i 1732 et teglværk, der leverede mursten til hans nybyggerier og istandsættelser af bl.a. hans kirker og herregårde.

Engelsholm er i dag højskole. Der er offentlig adgang på de udendørs arealer undtagen inden for voldgraven.