Haraldskær
Skibetvej 140, Vejle
Da Gehrdt de Lichtenberg overtog Haraldskær i 1751 var den pantsat helt ned til kakkelovne og løsøre.
Lichtenberg købte det hele på auktion efter den tidligere ejers død, sammen med de tilhørende godsindustrier Haraldskær kobbermølle og nagelsmedie, som ellers blev solgt særskilt for at indbringe flest penge til kreditorerne.
Lichtenberg nåede kun at eje Haraldskær i tre år, hvor den hovedsageligt var beboet af datteren Geedske og hendes mand Christen de Linde, inden de flyttede til Engelsholm. Haraldskær var med sin beliggenhed ved ådalens frodige græs ideel til høbjergning og studeopdræt.
Med til Haraldskær hørte en godsindustri, som var en blandet landhandel. Da Gehrdt de Lichtenberg overtog Haraldskær bestod industrien af en nagelsmedje til produktion af søm, en kobber- og hølefabrik, hvor der også produceredes savklinger og knive, samt en krudtfabrik.
Haraldskær er i dag Sinatur Hotel & Konference. Man er meget velkommen til at stille bilen på hotellets parkeringsplads og spadsere i området.