vm-loop
læs højtvm-speaker

I velkomstområdet finder I vores store legetårn Yggdrasil og krigerbanen.

Velkommen til jernalderen

Vores jernalderlandsby og omgivelserne er et skønt sted at komme ud i naturen, og man er altid velkommen til at gå en tur og opleve vores landsby på egen hånd. Besøget kan I starte i et helt særligt velkomstområde, der kan bruges til leg og hygge med madpakken.

I velkomstområdet finder I vores store legetårn, Yggdrasil, der står flot imellem trækronerne. Fra legetårnet kan man hoppe videre til vores helt nye krigerbane, der med sine 100 meters længde er en af Danmarks længste forhindringsbaner. Krigerbanen slynger sig gennem skoven og binder velkomstområdet sammen med jernalderlandsbyen.

Når I kommer på besøg, vil I også se, at vi er i gang med at opføre et stort madpakkehus, der bygges som et traditionelt jernalderhus. Byggeriet af krigerbanen og madpakkehuset er udført med uvurderlig hjælp fra vores store gruppe af frivillige, og er støttet finansielt af Vingstedfonden (Vingsted Hotel og Konferencecenter) og Friluftsrådet. Krigerbanen er bygget af firmaet Lilletræ.

Vi håber både børn og voksne kommer igen og igen, også når vi ikke har specielle arrangementer i jernalderen.

Krigerbanen - børn på forhindringsbane
Madpakkehuset under opførelse