Lys i byen
Over hele jorden er natteliv et fænomen, der først rigtig blev bredt ud i 1900-tallet. Det gælder også for Danmark.
Af Søren Hein Rasmussen, historiker
For at kunne gå ud og more sig efter mørkets frembrud skal man kunne finde vej, man skal kunne færdes nogenlunde trygt, og der skal være et ordentligt vejsystem. Derfor hænger natteliv nøje sammen med kunstig belysning og gode veje, og ofte også adgang til transportmidler.
Lys i byen
En ordentlig oplysning af byerne i Europa og Nordamerika blev først mulig i 1820’erne, da gas blev et almindeligt brændstof. I Danmark var Odense den første by, der indførte gaslamper i 1853, men først i slutningen af 1880’erne var de største byer nogenlunde ordentligt oplyste. I Vejle tændes de første gaslamper i 1859.
Gassen, senere elektriciteten, gav også mulighed for at oplyse større rum. Det blev først udnyttet til teaterbygninger. Ser man bort fra smugkroer, blev teatrene hermed samtidig de første faste etablissementer i nattelivet.
Teatre var en dyr forlystelse og derfor stort set forbeholdt den velhavende bybefolkning, der som regel også stod bag opførelsen af teaterbygningerne. Repertoiret bestod overvejende af, hvad omrejsende teatertrupper kunne byde på. Kun Det Kongelige Teater i København havde som institution for landets absolutte elite en fast trup.
En bred vifte af nattelivstilbud
Fra 1906 blev der i en lang række byer åbnet biografer, hvor man kunne se film om aftenen. Nogenlunde samtidig kom der også værtshuse med sen lukketid. Desuden begyndte politiske og faglige foreninger efter år 1900 at afholde forskellige underholdnings- og festarrangementer om aftenen som faste indslag i deres virke.
I 1920’erne stødte såkaldte danseetablissementer til i udbuddet af natteforlystelser, naturligvis overvejende i København, men ikke bare der. Vejles Moulin Rouge fra 1929 er et tidligt eksempel på, hvordan fænomenet også slog an i provinsbyerne. Her kunne bedrestillede enlige og par mødes til dans og levende musik, men også til revy og anden underholdning.
Med danseetablissementerne – eller natklubberne, som de efterhånden blev kaldt – var de alle de vigtigste grundsten lagt til det moderne natteliv.