Swingtid
Jazz blev populær som dansemusik i 1920’erne, og den særligt energiske swingjazz, der så dagens lys i 1930’ernes begyndelse, blev et kæmpehit blandt unge.
Af Søren Hein Rasmussen, historiker
Swingmusikerne blev de første rigtige musikidoler, verden havde set. Deres liveoptrædener blev nemlig ikke blot understøttet af et stærkt voksende marked for grammofonplader, men også fordi swing blev den dominerende musik i tidens helt nye medie: Tonefilmen.
Swing i Danmark
Jazzen nåede allerede til København i anden halvdel af 1920’erne, men fra begyndelsen af 1930’erne vandt swingjazzen så meget indpas, at flere restauranter og egentlige dansesteder specialiserede sig i musikken.
Det gav mulighed for, at amerikanske stjerner som Duke Ellington og Louis Armstrong ofte gæstede hovedstaden, men også, at der blev basis for en national jazzscene. Unge danske musikere havde derfor mulighed for at få engagementer nok til at leve af deres musik. Swingjazzen fik fra slutningen af 1930’erne et talstærkt ungt publikum kaldet swingpjattere, som dansede jitterbug og andre swingdanse til musikken, klædte sig på en særlig måde og udviklede sine egne, omgangsformer.
Swingkulturen blev den første egentlige internationale ungdomskultur, verden havde set. For første gang var der tilbud i nattelivet målrettet mod unge, og for første gang kunne unge se sig som en afgrænset samfundsgruppe med sine egne helte og sin egen kultur.
Swingkulturen gjorde også hurtigt sin entre i de større provinsbyer. Det skete både med dannelsen af lokale jazzklubber og med åbningen af spillesteder. I Aarhus kom således stedet ’Funkisbar’, der lå centralt lige overfor teatret. Her kunne byens trendy ungdom opleve swing-violinisten Sven Asmussen og andre af tidens danske stjerner.
Underholdningsmusikkens spredning
Efter 2. Verdenskrig tabte swing og jitterbug efterhånden en del af pusten til fordel for andre moder indenfor jazzmusikken, som blev dyrket i nye klubber med egne spillesteder, og for rock’n’roll, som blev introduceret over midten af 1950’erne.
Hverken den nye jazz eller rock’n’roll gav dog anledning til større nyskabelser i nattelivet. Det var i efterkrigstidens første tyve år stærkt præget intertainment inspireret af fortidens swing, ofte i konkurrence med tyskinspireret schlagermusik. Schlagermusik blev også populær ved kroballer og halballer, som sikrede, at også landets mindre samfund fik et natteliv.
