vm-loop
læs højtvm-speaker

Værktøj eller legetøj? - Vi fortæller historien om computerens indtog i både fritiden og arbejdstiden. Oplev bl.a. retro-konsoller, hulledamer, MySpace og Vejles første computer (eller i hvert fald noget af den... ellers ville der ikke være plads til andet udstillingen!)

Vi fortæller computerens historie i årets store særudstilling på Kulturmuseet.

Her kan du møde Vejles første computer, og få fortællingen om den iværksætterånd, den bragte med sig. Du får også fortællingen om, hvordan computeren tidligt udviklede sig fra kun at være et arbejdsredskab til i lige så høj grad at blive brugt i fritiden.

En tur i tidsmaskinen

I udstillingen kan du bl.a. se hvordan hjemmecomputeren har udviklet sig fra 1970erne til i dag. De 10 nedslag kan du også læse mere om her:

Dansk spilhistorie

I udstillingen får du også fortællingen om computerens indtog i fritiden. Her kan du blive klogere på forskellige nedslag i dansk spilhistorie:

Vi er blevet afhængige af at kunne tilgå data - hvor som helst og når som helst: Når vi vågner om morgenen. Når vi er på arbejde. Når vi skal finde en kæreste. Og når vi skal slappe af. 

Alle steder anvender vi apparater, som på den ene eller anden måde kan tilgå data for os og ikke mindst om os. 

Hvad nu, hvis vi stadig gemte al­ting på hul­kort?

Hvor høje ville bunkerne blive?

Læs mere om hulkort

Kulturmuseets særudstilling Datakraft sætter indtil marts 2021 fokus på den moderne teknologis påvirkning af nutidens mennesker.

Udstillingen består af to dele, hvor den første fortæller om Vejles første computer og firmaet Jydsk Data Center, der om nogen var med til at lægge grundlaget for det IT-iværksætteri, som Vejle i dag kan bryste sig af. JDC Data, som firmaet senere ændrede navn til, uddannede en række IT-medarbejdere, som startede andre virksomheder op, der igen var med til at skabe grobund for yderligere vækst i den vejlensiske IT-branche.

I løbet af 1970’erne og 1980’erne udviklede Vejle sig fra at være et industricentrum til i stedet at blive et begyndende regionalt centrum for IT-branchen, godt hjulpet på vej af kommunen, der investerede kraftigt i bredbånd, erhvervspleje og en lokal EDB-uddannelse. 

EDB-uddannelsen blev senere grundlaget for byens e-sportscenter, der er Danmarks største af sin art. Dataens fritidsfunktion er derfor temaet for udstillingens anden del, hvor man kan opleve computerens udvikling fra 60’erne til i dag, reflektere over internettet og de sociale mediers påvirkning af vores hverdag, samt prøve computer- og konsolspil fra 70’erne, 80’erne og 90’erne. 

Besøg Kulturmuseet, og bank dine forældre, venner eller børn i dit yndlingsspil på udstillingens Atari 2600, Commodore 64 eller Playstation 1! 

JDC
Jydsk Data Center

Tak

Datakraft er realiseret med generøs støtte fra Sydbank Fonden.

Tak til Sydbank Fonden

Kultur­museet

Kulturmuseet fortæller danmarkshistorien set fra Vejle – fra oldtiden til i går.

Læs mere