vm-loop
læs højtvm-speaker

Arbejdet med en udgravning som denne kræver stort samarbejde mellem arkæologer og entreprenører.

Selve udgravningen af kirkegården på Rådhustorvet begyndte med at entreprenøren fjernede belægning og beplantningen på det gamle torv. Herefter blev de øverste jordlag afrømmet med en gravemaskine.

Maskinafgravningen blev nøje fulgt af arkæologerne, så der ikke blev taget for meget jord af og dermed utilsigtet blev ødelagt nogle grave. Jorden blev taget af, enten indtil de første in situ bevarede knogler dukkede op, eller nedgravningen til de enkelte grave kun ses.

Herefter blev fladen renset af med graveske, og anlæg som grave, fundamenter og moderne rørlægninger blev ridset ind, nummereret og målt ind med GPS.

Arkæologer og gravemaskine
Arkæologer følger gravemaskinen.

Pensel og tandlægeinstrumenter 

Da maskinafgravningen var afsluttet, blev gravene udgravet stratigrafisk, det vil sige, at man forsøger at grave det yngste skelet først.

Det er ikke altid lige nemt med grave, og ofte er situationen sådan, at der kun kan ses kranier fra in situ bevarede grave. De enkelte nedgravninger til gravene ikke kan ses i den mørke kirkegårdsjord.

Her var det en nødvendighed at frilægge skeletterne og forsøge at mærke sig frem til nedgravningen. Heldigvis hjalp skeletterne ofte med at afgøre, hvad for en grav, der skar den anden grav og dermed var yngst.

Det er nemmest at grave et skelet fra hovedet og slutte ved fødderne, for så kan man følge knoglerne ned ad. Særligt i brystregionen er dette praktisk da knoglerne ikke altid ligger ens i gravene.

Til at grave med blev der brugt graveskeer, spatler, pensler og ofte også tandlægeinstrumenter da disse er utrolig velegnede til at komme ind i kroge, hvor selv spatlerne bliver for store.

Foto og GPS

Når et skelet er færdiggravet får det en hurtig rengøring med en pensel, så alt løs jord blev fjernet, så det kan fotograferes Særlig i forårsmånederne kunne denne proces være besværlig pga. små blade fra blomster på de nærliggende træer sendte et sandt snevejr ned over feltet.

I samme omgang blev der udsat målepunkter omkring graven. Målepunkterne er små firkantede plastikstykker på et søm, som skal sættes rundt om graven så skelet og nedgravning til graven er inden for sømmene. Herefter blev graven fotograferet fra to vinkler – et registreringsbillede fra fodenden samt et lodfoto lige ned over graven.

På det sidste billede var det vigtigt at kontrollere at alle målepunkter var kommet med, da dette billede skal bruges til at indmåle graven digitalt.

Selve indmålingen bliver foretaget med en totalstation (GPS). Alle data bliver så samlet i et computerprogram, som vrider billedet af skelettet, så det bliver målfast. Det vil sige, at man selv om man har fjernet skelettet fra jorden stadig kan måle på det – bare digitalt i stedet for fysisk.

Ud over fotos udfyldes et ark med oplysninger og mål for hver grav. Her bliver blandt andet beskrevet gravfyld, skelettets bevaringsgrad, om der var spor efter kiste, diverse mål på grav og skelet, samt en beskrivelse om arkæologernes iagttagelser af alderstegn, sygdomsspor, tandfrembrud og hvad der kunne iagttages af stratigrafi mellem gravene.

Æblekasser

Alle knogler i graven bliver herefter forsigtigt taget op af jorden og lagt i papkasser. Kraniet får en lille kasse for sig selv, for at passe på det nede i den store kasse. Mange af dem var på forhånd gået i stykker pga. trykket i jorden eller i forbindelse med de mange nyere arbejder der har været på torvet.

Derudover er kraniekasserne praktiske, da der kan være mange små knogler i et kranie, og så er det hele samlet når antropologerne skal kigge på det. Et skelet fra et voksent individ kan lige præcis pakkes ned så det kun fylder en af disse papkasser, som i daglig tale bliver kaldt 'æblekasser'.

Fra Rådhuskælderen til Odense

En udgravning som den på Rådhustorvet genererede utrolig mange papkasser, da løse knogler fundet i kirkegårdsjorden også blev samlet ind. Disse knogler er vigtige når man skal lave statistik på materialet. De også siger noget om, hvor mange begravelser, der har været, hvor mange af de gravlagte, der har været syge, hvor mange mænd, kvinder og børn der er blevet begravet osv.

Derfor var det rigtig dejligt, at vi kunne låne et rum i rådhusets kælder som midlertidig opbevaring af vores skeletter inden de kunne sendes videre til Odense.

I forbindelse med transporten til Odense blev to biler tætpakket med kasser, der alle var sat i plastikposer. Denne foranstaltning var af ren sikkerhedshensyn, for skulle der ske et uheld undervejs, og der blev rystet rundt på kasserne, så ville vi ikke have en chance for at finde ud af, hvilke knogler der hører til i hvilke kasser, og så ville hele det fine materiale være ødelagt.

Nu befinder de mange kasser med knogler sig hos ADBOU i Odense, hvor antropologerne arbejder med at rengøre knoglerne og gennemgå dem for at få al den information vi kan ud af dem.

Vi glæder os utrolig meget til at få en rapport tilbage fra dem og lære en masse nyt om vores bys forfædre.

Hvad sker der så med skeletterne nu?

Skeletterne bliver hos forskerne ved ADBOU, hvor der er et magasin, med plads og de rette forhold til dem. Derudover indgår de så som forskningsmateriale i fremtidige forskningsprojekter, hvor det er relevant.

På den måde bliver udgravningen ved med at generere ny og nyttig viden mange år frem endnu, og gør os meget klogere på de mennesker der boede i Vejle i middelalderen.

Arkæologi

I VejleMuseernes arkæologiske ansvarsområde ligger både Egtvedpigens bronzealderhøj og Harald Blåtands Jelling. Men det er kun en flig af alle de fantastisk spændende spor efter fortiden, vi hele tiden graver frem. Følg med i arkæologernes arbejde.

Læs mere

Kultur­museet i Vejle

Kulturmuseet fortæller danmarkshistorien set fra Vejle – fra oldtiden til i går.

Læs mere