Sorte­brødre­klosteret

Munkene, der også kaldtes sortebrødrene på grund af deres sorte dragter, var tiggermunke, som havde viet sig selv til et liv i fattigdom og til at missionere. 

Klostret blev oprettet af drosten Laurids Jonsen Panter, der havde store besiddelser i Vejle-området. Vi ved fra skriftlige kilder, at klosterets første bygninger var af træ, men at der i 1355 var planer om at udbygge klosteret i mursten.

Klostret har ligget nordvest for det nuværende rådhus og har efter alt at dømme til sidst været udbygget til at være et firfløjet anlæg opført af teglsten i to etager med kirken som den sydlige fløj, præcist som vi kender det fra andre klostre i Danmark. Teglstenene til bygningerne har munkene sandsynligvis produceret i den teglovn, som du finder på Jagtvej 1 i Vejle. Ovnen er i dag en udgravet ruin og et af VejleMuseernes udstillingssteder.

Vi ved, at klosteret havde sin egen kirke og kirkegård, men klostergrundens fulde udstrækning med bygninger og kirkegård kendes ikke. Grundstykket kan formodentlig meget vel have omfattet i det mindste 1 hektar.  
Kirken og størstedelen af klosterets bygninger er formodentlig nedrevet kort tid efter nedlæggelsen af klosteret. Tilbage blev kirkens tårn og østfløjen med det nyindrettede rådhus, der stod indtil 1780, da det blev erstattet af en ny bygning lidt længere mod syd. Denne bygning blev i 1878 -79 afløst af det nuværende rådhus. I tårnet på det nuværende rådhus hænger endnu klostrets kirkeklokke der er dekoreret med påsatte relieffer og en indskrift på latin. Oversat til dansk står der: på klokken "Jesus Maria, jeg vækker de levende, jeg kalder de døde".
Klokken er berømt for sine 22 påsatte relieffer. Nogle af disse er pilgrimstegn, andre medaljoner, samt støberens bomærke. Blandt tegnene på klokken er der mærker fra blandt andet den Hellige Birgitta af Vadstena, De Hellige Tre Konger fra Köln, Sct. Theobalds valfartskirke i Thann i Elsass og Maria Einsiedeln i Schweiz.

I forbindelse med udgravningerne på Rådhustorvet blev der registreret et ret massivt fundament lige på hjørnet ved det nuværende rådhus over mod Klostergade. Fundamentet må stamme fra en bygning, der har været placeret umiddelbart syd for klosterets tårn. Muligvis er der tale om et hus, som vi kender fra skriftlige kilder og som i perioden efter reformationen er blevet kendt som ”byens hus”. Bygningen blev ifølge kilder lejet ud til en grovsmed.  

Ud over fundamentet blev der også registreret over 120 begravelser ved udgravningen, langt de fleste af disse er blevet udgravet, der er dog stadig intakte begravelser bevaret under den nye brolægning, da arkæologerne kun har fjernet dem, der ville blive ødelagt af anlægsarbejdet. På den måde er det muligt i fremtiden når man har udviklet nye udgravningsmetoder og analysetyper at udgrave nyt materiale. Der er selvfølgelig sørget for at dække den udgravede flade fint af, så fremtidige entreprenører og arkæologer ikke er i tvivl om, hvor langt nede vi har været i denne omgang.