Natteliv 1990 - 2010
Beklager... Men din ungdom er kommet på museum!
Skal du med på Daisy?
Danmarks første Crazy Daisy åbnede i Vejle i 1991 og blev hurtigt landets førende diskotekskæde.
I 1990’erne var optimismen altoverskyggende. Vesten havde sejret i Den Kolde Krig, vi fik allesammen råd til nye samtalekøkkener og internettet gjorde verden mindre. Ungdommen havde penge på lommen og mulighederne var uendelige!
Det nye årtusinde var kun lige begyndt, da terroren ramte 11. september 2001. På trods af flere wake up calls fortsatte samfundslokomotivet ufortrødent i fuld fart mod finanskrisen, der ventede lige om hjørnet.
Alt imens røvgeviret og hængerøvsbukserne dansede til rumænske, hollandske og spanske pophits, i det danske natteliv.
Da fritiden blev opfundet
Fritid er et relativt nyt fænomen, som for bare 100 år siden kun var for de allerrigeste.
Det var først med industrialiseringens arbejdskampe op gennem 1900-tallet, at almindelige mennesker fik tid og overskud til andet end blot at overleve.
Fra 1930’erne og frem åbnede det ene forlystelsessted efter det andet i Vejle og resten af Danmark. En ny industri var skabt: Oplevelsesindustrien.
Før Daisy-generationen gik Vejlenserne blandt andet i byen på Moulin Rouge i Orla Lehmanns gade, Tyrolerlandsbyen i Skyttehusgade, Romantica på Dæmningen og mange andre små og store steder.
Baggrundsartikler
Ska' du med på Daisy!
Navnet Crazy Daisy er nærmest synonymt med begrebet provins-diskotek. Læs historien om et Vejle-diskotek, der fik vokseværk.
Læs artiklen