Et kønt syn på 1900-tallet
Arbejde, stemmeret og en kamp, der aldrig slutter.
Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.
Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.
(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)
Et kønt syn...
Tekstversion
I en gymnasierektors afskedstale til et hold kvindelige studerende i 1953 betonede han, at kvinder kunne blive alt i denne verden ”men til kvindens arbejde i hjemmet er der ingen erstatning, og det er et arbejde, der går frem for alt”.
Pointen var klar: Kvinders formål var i hjemmet, mens mandens var ude i samfundet.
1900-tallet var en periode med krige og økonomiske kriser, men også velfærdsstigning og øget demokratisering. Ny teknologi udfordrede tidligere tiders verdenssyn, kvinder fik stemmeret og majoriteten blev gjort til middelklasse. Alt dette var med til at ændre synet på kønnene.
I 1901 havde Danmark fået sin første barselslov. Kvinder i industrien fik nu pligt til at holde fire ugers barsel. Loven var et statsligt forsøg på at få kvinden til fuldt og helt at hellige sig husmodergerningen.
Udviklingen gik dog mod en øget kvindelig integration på arbejdsmarkedet, og rundt omkring sprang daginstitutioner op, så kvinden hurtigt kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, godt hjulpet på vej af kvindebevægelser såsom Rødstrømperne.
Mens kvinderollen ganske langsomt bevægede sig mod en integrering i samfundet, så var flertallet af danske mænd stadig bundet i de traditionelle kønsmønstre. Det kan bl.a. ses på det forhold at det var kvinderne – og ikke mændene – som skulle beskytte sig mod ikke-planlagte graviditeter. Først med 1980’ernes fokus på AIDS bliver det normalt, at også mændene aktivt deltager i beskyttelsen ved samleje.
Særligt rødstrømpebevægelsen tog i løbet af anden halvdel af 1900-tallet initiativ til kvindeforskningen på de danske universiteter. Nutidens kønsforskning er ikke længere udelukkende fokuseret på kvindekønnet, men derimod på alle former for køn og seksualitet. Og det er ikke mindst stadig et felt, præget af store ideologiske kampe!