Et kønt syn på reforma­tionen

Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.

Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.

(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)

Tekstversion

”Mænd har et bredt bryst og smalle hofter, derfor har de også forstand. Kvinder har smalt bryst og brede hofter og bagdel. Kvinden skal være hjemmets hersker, det viser skaberværket ved, at de har en bred bagdel og lår, så de bedre kan sidde stille.”

Således argumenterede reformatoren Martin Luther i 1531, da han skulle forklare hvorfor der var fysisk forskel på kvinder og mænd.

I 1536 blev Danmark lutheransk. Overgangen kaldes for reformationen og var ikke blot en ændring af samfundets religiøse verdensforståelse, men også en grundlæggende ændring af det værdigrundlag, som Danmark blev funderet på. Særligt Luthers teologi kom til at påvirke perioden og er blandt andet repræsenteret i Danske Lov fra 1683.

Forskningen har længe diskuteret om Luther var kvindehader eller ligestillingsforkæmper. Studerer man Luthers teologi bliver det dog tydeligt, at Luther ikke hadede kvinder, men at han derimod hadede folk, som ikke opfyldte Guds orden. Guds orden var materialiseret i husstanden og kvinden var personificeringen af husstanden. Kom der kaos i den, kom der kaos i hele samfundet.

De lutheranske reformatorer var enige om, at mandens rolle var at være streng og retfærdig, mens kvindens var at være mild, kærlig og følelsesorienteret. Derfor afbildedes mænd ofte på gravmonumenter med sværd og rustning, mens kvinden afbilledes dydig og med en bønnebog i hånden. Sammen udgjorde de to køn forældreparret, der var den religiøse idealtilstand i samtiden.

Nyere forskning har vist, at den reformatoriske teologi godt nok betonede kvindens position i husstanden som ufravigelig, men samtidig gjorde husmoderen til et billede af Gud på jorden. Både mand og kvinde var som husstand en central del af Guds orden – en orden som var afhængig af begge køn. De var begge lige vigtige, hvilket på sin vis ligestillede kønnene. Så længe de altså holdt sig til deres gudsgivne plads.

De reformatoriske tanker om husstanden var en idealtilstand, som ikke altid blev fulgt, hvilket retsbøger vidner om. Sagsakter viser at kvinder, som havde været udsat for vold i hjemmet, ikke forsvarede sig med, at det var forkert at slå andre. Derimod forsvarede de sig med, at manden brød den religiøse orden ved at slå på kvinden.

Den største engelsksprogede samling af Luthers skrifter er publiceret af en patriarkalsk amerikansk frikirke, som mener, at kvinder bør være i hjemmet. Derfor har de konsekvent ændret kønsneutrale ord til maskuline i deres oversættelse. Nyere forskning har vist, at det har medført, at man uden for Tyskland har anset Luther for mere kvindefjendsk, end han egentligt var.