Et kønt syn på senmiddelalderen
Selvstændige næringsdrivende, kirkeligt godkendt sex og levende begravelse for den kvindelige æres skyld.
Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.
Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.
(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)
Et kønt syn
Digitale udstillinger
Tekstversion
I den middelalderlige Riberrets §25 blev det betonet, at mandlige tyve skulle hænges. Med kvinder stod det dog anderledes til:
”Og når en kvinde fortjener at hænges for tyveri, skal hun, for den kvindelige æres skyld, begraves levende.”
Baggrunden skulle være, at hvis man hængte en kvinde vil det være muligt at kigge op under hendes kjole…
Senmiddelalderen var præget af pest, krig og krise, men også af teknologisk udvikling og mulighed for social opstigning. Det var en periode hvor befolkningen oplevede en religiøs vækkelse, men også en tid hvor konge, kirke og adel kæmpede om magten i samfundet. En kamp som kronen til sidst endte med at vinde.
Senmiddelalderens kvinder arvede halvt så meget som mænd. Alligevel har flere forskere peget på, at kvinder i senmiddelalderen havde en relativ stor selvstændighed i forhold til senere. F.eks. kunne de drive selvstændig virksomhed i købstæderne, og havde i princippet fuld råderet over deres egen arv.
Kvinder måtte kun drive virksomhed, hvis de var eller havde været gift. Derimod betød civilstatus ikke noget i forhold til mænd. Her gjaldt i stedet alder. Når en dreng nåede sit 15 år, så kunne han i princippet frit disponere over sit eget gods.
Ægteskab blev i den senmiddelalderlige kirkes øjne set som noget negativt. Det var kun de svage i troen som indgik i et sådant. De stærke i troen blev præster, munke og nonner. Livet som nonne gav kvinder mulighed for at skabe deres egen karriere gennem klostrene. Her kunne kvinderne ende med at bestyre godser, der var lige så store som kongens.
Det senmiddelalderlige ægteskab blev stedet, hvor mennesket kunne tøjle deres negative seksualitet. Derfor blev der produceret en række bøger, som forklarede hvordan korrekt seksualitet kunne foregå. Man måtte ikke have sex om torsdagen, fredagen, søndagen eller på andre helligdage. Derudover måtte man kun anvende missionærstillingen og man måtte da slet ikke nyde det!
Mens nogen sikkert har fulgt de kirkelige forordninger for korrekt samliv, så er senmiddelalderens retsbøger fyldt med personer som ikke overholdt de religiøse regler. F.eks. er der flere sager med folk som har haft sex før ægteskabet, var sammen med naboen eller utro med tjenestepigen. Ofte kunne sagen dog klares med en bøde, samt et offentligt skriftemål.