Den højeste pris - Menneske­ofringer i verdens­historien

På Kulturmuseet Spinderihallerne kan du møde et af verdens bedst bevarede moselig, Haraldskærkvinden. Hendes historie indskriver sig i en verdensomspændende fortælling om menneskeofringer, der starter i de tidligste civilisationer og fortsætter den dag i dag.

Vi har gjort en række nedslag i den makabre historie:

💀 De døde sjæles landsby

Ved Sarup på Fyn ofrede man i stenalderen (ca. 3500 f.Kr.) mennesker uden for et stort palisadeanlæg. I anlæggets genopgravede grøfter ligger der kranier af mennesker og dyr. Grøfterne ligger udenfor palisaden, ikke indenfor. Derfor kaldes disse anlæg for de døde sjæles landsby.

Foran indgangen finder man en mur. Samme slags mur kender man på Bali, hvor ånderne heller ikke kan dreje om hjørner. 

💀 Menneskeofringer i Kristendommen

Abraham blev af Gud pålagt at ofre sin søn på Moriabjerget. Ifølge filosoffen Søren Kierkegaard var det en test af Abrahams tro på Gud.

Men ofringen vidner også om, at selv i kristne samfund findes ofringer, dog ofte af lam. Også Jesus lod sig ofre for menneskenes skyld, og denne højeste pris til Gud - en ofring af ’Guds Lam’ (Agnus Dei) - er grundlaget for hele Kristendommen.

💀 Kvalt og lagt i mosen

I jernalderen ofrede man mennesker i moserne i Nordeuropa.

Haraldskærkvinden fra Vejle, nedlagt mellem 450-171 f.Kr., er et sådant offer. Hun blev kvalt, og man lagde grene omkring hendes arme og ben, for at hun ikke gik igen.

Hun blev 40 år, en alder få nåede i jernalderen, og hun tilhørte nok den ledende gruppe i jernaldersamfundet.

Ofringer i moser af våben, dyr og andre genstande gennem mange årtusinder i Danmark antyder, at mosen i fortidens samfund var et helligt sted, et farligt sted, der kan have været  indgangen til den anden verden. 

Også ved Alken Enge blev for nyligt fundet ofrede dele af mennesker, fra det første århundrede efter Kristus.

Her er spor efter flere mænd i den krigsduelige alder, der efter at have ligget et stykke tid, derefter er lagt ned i en sø. Måske er de ofre fra et stort slag.

💀 Vikingernes hellige 9-tal

Ved Trelleborg og Tissø er der fundet menneskerester i brønde.

Adam af Bremen (1040-1081 e.Kr.) beretter, hvordan vikingerne hvert 9. år ofrede 9 mennesker, 9 hunde og 9 heste af hankøn. Tallet 9 var helligt for vikingerne.

Ifølge myten ofrede Odin sig selv - til sig selv - ved at hænge i 9 dage på verdenstræet Yggdrasill, for at få digterevnen.

Andre kilder fortæller også om Blodørnen, en menneskeofring hvor ryggen skæres op, og lungerne trækkes ud. 

💀 Døde børn på utilgængelige bjergtoppe 

I Sydamerika ofrede man i flere århundreder børn for at sikre Inkarigets (1100-1533 e.Kr.) overlevelse og beskytte det mod naturkatastrofer.

Ofte var det de smukkeste børn, som Plomo-mumien. De blev ofret på flere utilgængelige steder, Huacas, nær søer eller på bjergtoppe, og er på grund af frosten ofte særdeles velbevarede.

På Plomo-mumien fandt man ud over luksuriøse klæder også en velbevaret lus.  

💀 Udskårne hjerter og afhuggede hoveder 

I Mellemamerika ofrede Mayaerne (200-900 e.Kr.) adskillige mennesker til guderne for at solen skulle stå op hver dag.

På toppen af de store templer skar præsten hjerterne ud. Derefter huggede man hovederne af ofrene og rullede hovederne og kroppen ned ad de stejle trapper.

Kroppen blev skindet, og man iklædte sig det som en del af et genfødselsritual.

💀 Terror og selvmordsbombere

Måske er selvmordsterrorister og selvmordsbombere også menneskeofringer? Der er nemlig tale om en udstrakt grad af frivillighed, hvilket ofte er tilfældet ved menneskeofringer.

Eksempelvis valgte de japanske selvmordspiloter under Anden Verdenskrig frivilligt den ærefulde Kamikazedød, og der udspilledes et ritual inden de fløj afsted. Disse selvmordsbombere skabte stor skade.

Islamistiske terrorister, der angreb World Trade Center i New York, fløj også frivilligt ind i højhusene, selvom de selv mistede livet. At dø for en højere sag, ideologi eller religion kan få mange til frivilligt at ofre sit liv. Det udnytter terroristers ledere skånselsløst.

⬛

Vejlemuseerne er en del af et forskningsprojekt sammen med Nationalmuseet og Aarhus Universitet, hvor menneskeofringer gennem tiden studeres nærmere.