Et kønt syn på vikinge­tiden

Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.

Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.

(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)

Artiklen er forfattet af Vejlemuseernes tre inspektører Charlotta Lindblom, Katrine Balsgaard Juul og Louise Felding.

Tekstversion

“Den kvindelige kriger Lagertha kæmper sig gennem en flok modstandere. Med et skjold som beskyttelse hugger hun sig frem. Hun ser frygtløs ud – sammenbidt og med blodstænk på kinderne”

Dette er en scene fra den populære serie “Vikings” fra HBO – fulgt af millioner mennesker. Billedet har dannet grundlag for den gældende popkultur om kvindelige vikinge-krigere. Men har kvinder som Lagertha virkelig eksisteret?

Vikingetidens samfund gennemgik en rivende social, teknologisk og økonomisk udvikling. Byer med nye miljøer opstod i bl.a. Ribe, Hedeby, Birka, Kaupang, Dorestad og i Polen og i Rusland. Mange rejste ud på jagt efter velstand eller oplevelser. Brugen af sejl og kompas muliggjorde færdsel over lange distancer. Vikingerne rejste ud i verden med forskellige formål - nogle for at plyndre, andre for at handle eller bosætte sig et nyt sted.

Vikingetiden er en af de bedre perioder, set fra ligestillingens synsvinkel. Kvinder havde mange roller. Langt de fleste har dog været husmødre. Vi ved at kvinder havde ret til skilsmisse, til at eje jord, nogle kvinder fungerede som vølver, og flere kvinder havde en stor rolle i tekstilproduktionen. Den arkæologiske forskning, kombineret med skriftlige kilder, gør, at vi er meget sikre på, at det var sådan.

Mændene har udfyldt alle de roller som falder inden for den offentlige sfære. De har været konger, jarle, bønder, stormænd, købmænd, rejsende, krigere etc. Der har også været en stor gruppe slaver, som både omfattede mænd og kvinder. I samfundets top var det af stor vigtighed at gifte sig ind i de rigtige familier for at danne de rigtige alliancer.

Den mest kendte ’kvindekriger’ stammer fra en grav ved Birka i Sverige. Her er fundet en kammergrav med fuldt våbenudstyr og to heste. Flere undersøgelser af skelettet har slået fast, at den gravlagte var en kvinde, men alligevel har der været sået tvivl om kønnet. Man kan kun undre sig over, hvorfor det skulle være så utænkeligt at en kvinde ejede disse våben.

Bortset fra arkæologien, er det de skriftlige kilder og runestene, der fortæller om kønsroller. Forskere har tvivlet på sandhedsværdien i de islandske sagaer og en stor del må også primært betragtes som gode historier. Heldigvis er der flere udenlandske rejsende, forfattere og købmand, som fortæller meget visuelt om deres møde med vikingerne.

Vores viden om vikingetidens kønsroller er i dag mere nuanceret. Vi fokuserer mere på de bagvedliggende mekanismer i samfundet, som muliggjorde, at kvindernes roller var mere fleksible. Og så må vi som forskere finde os i, at det mest sensationelle blandt alle kvinderoller stadig synes at være “Lagertha” og den kvindelige kriger.