Et kønt syn på bronze­alderen

Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.

Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.

(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)

Artiklen er forfattet af Vejlemuseernes tre inspektører Charlotta Lindblom, Katrine Balsgaard Juul og Louise Felding.

Tekstversion

En sommerdag i 1370 f. Kr. bliver en ung kvinde begravet i en egekiste uden for Egtved. Hun bærer en uldbluse, et snoreskørt og et bælte med en bælteplade af bronze. Armringe pynter hendes spinkle håndled, og håret er skåret i en kort frisure. Vores landskab prydes stadig af bronzealderens mange gravhøje. De få og særligt velbevarede grave, med dragter som Egtvedpigens, fortæller om periodens kvinder og mænd.

Egtvedpigen er et unikt ikon for den fantastiske bronzealder, hvor handelsnetværk med rav, uld og metaller opstod. Forestil dig et Danmark dækket af lysåbne skove, græsningsarealer og heder. Menneskerne boede i små bosættelser omgivet af marker og græsningsarealer. Ude i den store verden blomstrede civilisationer som den minoiske på Kreta og den mykenske i Grækenland. I Ægypten blev farao Tutankhamon begravet i år 1323 f. Kr.

I Danmark har vi tre velbevarede kvindegrave med hele dragter fra bronzealderen. Borum Eshøj, Egtved og Skrydstrup. Der er to forskellige dragter, og en uldbluse med trekvartærmer går igen. Den ene dragt har et langt uldskørt, mens den anden har et æggende, men dækkende, snoreskørt. Måske er det sommer- og vintertøj? En anden mulighed er, at snoreskørtet var ceremonielt, eller at de forskellige dragter udtrykker kvindens ægteskabelige stand. Kvinder kunne rejse over store afstande og indgå i alliancer, og de var en dynamisk del af samfundet.

Rigtige mænd bar selvfølgelig et stort sværd. Vi kender fire velbevarede mandsdragter fra Muldbjerg, Trindhøj og Borum Eshøj. Mændene bar en kofte eller et lændeklæde og en nyreformet kappe. De rigeste mænd fik et sværd og en sværdskede i graven. Mange mænd blev også gravlagt med en ragekniv, så måske gik de meget op i personlig hygiejne? Vi kalder de rigeste mænd for høvdinge og forestiller os, at de var en del af et elitært netværk.

Selvom højfolkets grave er fantastiske, så kan de ikke nødvendigvis læses som en direkte 1:1 præsentation af datidens mennesker og samfund. Vi ved ikke, om snoreskørtet var en typisk kvindedragt, eller om den var forbeholdt særlig brug - de mange snore er i hvert fald upraktiske. Helleristninger viser mænd med stort rejst lem, men det betyder (formentlig) ikke, at bronzealderens mænd konstant havde sådan et – det betyder nærmere, at fallosdyrkelse også var en ting i bronzealderen.

Der er blevet forsket i bronzealderen i århundreder. Tusindvis af gravhøje, bevarede metaller som våben og smykker og de få enestående grave med en velbevaret klædedragt er udgangspunktet for forståelsen af bronzealderen. I de senere år er antallet af bosættelser fra bronzealderen steget, så vi har mange kilder. Endelig er der den rige billedverden indridset på bronzer, på klipper og sten. Alligevel er vi ikke så tæt på at forstå bronzealderens kvinder og mænd, som vi gerne ville være.

I nyere tid har der været stort fokus på naturvidenskabens resultater, der beretter om berejste kvinder og mænd. Kvinder og mænd var del af alle samfundslag, og de mange spor efter bronzealderens mennesker fortæller om et dynamisk samfund, hvor rejser, alliancer og religion, dedikeret til solen, spillede en stor rolle.