Et kønt syn på jernalderen
Mandsgrave med våben, kvindegrave med smykker og den store masse af almindelige mennesker, det er meget svært at komme tæt på.
Vor tids store omvæltninger i både kønsroller og opfattelsen af køn har sendt store bølger bagud i historien. Samtidens kønsforståelse er på godt og ondt de briller man ser fortiden igennem, og derfor har vi i løbet af de forgangne 100 år oplevet flere paradigmeskift i vores syn på fortidens kønsroller.
Den digitale udstilling 'Et kønt syn' fortæller om fortidens kønsroller i historisk og arkæologisk perspektiv.
(Hvis du har problemer med at læse teksten i infographic'en, findes der en ren tekstversion nederst på siden)
Artiklen er forfattet af Vejlemuseernes tre inspektører Charlotta Lindblom, Katrine Balsgaard Juul og Louise Felding.
Et kønt syn
Digitale udstillinger
Tekstversion
I jernalderen går rigtige mænd med store våbensæt, som de maskulint forsvarer deres smykkeklædte kvinder og andet løsøre med i kampen for at opbygge det, vi i dag kalder Danmark!
- Sådan troede arkæologer i hvert fald engang. Men i virkeligheden så ved vi mere om jernalderens våben og smykker end om dens mænd og kvinder. Kendte identiteter fra jernalderen er stadig husfruen med nøgler og husbonden med våben.
På mange måder grundlagde romerne det Europa, som vi kender i dag, men de færreste mennesker i jernalderen levede som den rige og dekadente romerske overklasse. De fleste mennesker levede hele deres liv som bønder i mindre landsbyer. Det er nemmere at aflæse identiteten hos overklassens kvinder og mænd end de almindelige mennesker, hvis ydmyge gravgaver i form af lerkar og en kniv ikke adskiller sig fra hinanden.
Den nyeste forskning understreger, at kvinder og mænd havde et dynamisk samspil, og begge var væsentlige medspillere i jernalderens samfund. Arkæologer kalder disse kvinder for husfruer, og de bestemte over hjemmet. De rige husfruer kan kendes fra jernalderens grave med nøgler, tenvægte og eventuelt bordservice i form af lerkar og drikkeglas.
I jernalderens grave er det ofte antallet af våben, der definerer mandens identitet. Jo flere våben og rige genstande, der er i en grav, des vigtigere en rolle spillede han i datidens samfund. Indtil videre er det svært at kønsbestemme mandsgrave uden våben, når der ikke er tilstrækkeligt med skeletmateriale tilbage til at genkende det biologiske køn.
Der findes ikke ret mange grave fra yngre jernalder i Danmark. Det er kun de rige grave med våben eller smykker, der kan kønsbestemmes nogenlunde sikkert. Derfor ender arkæologer ofte med at fokusere på jernalderens elite, mens den store masse af almindelige mennesker er meget sværere at komme tæt på. Jernalderens strukturerede landsbyer antyder, at der var mange forskellige roller at udfylde i jernalderens samfund. Det ville være spændende at kunne genkende flere roller i gravene!
Hver gang der bliver udgravet en ny jernalderlandsby eller gravplads, så tilføjer arkæologerne endnu en brik til vores viden om jernalderens samfund. Kombineret med en bred teoretisk viden, skriftlige kilder (uden for Danmark) og tolkninger af periodens genstande som våben, smykker og tenvægte fortæller det arkæologerne om jernalderens kvinder og mænd.
Enhver arkæolog spejler forhistorien i sin egen samtid. Derfor forandrer opfattelsen af oldtiden sig også løbende. Grave med våben bliver stadig tolket som mandsgrave, og grave med smykker, bordservice, nøgler og spindeudstyr bliver tolket som kvindegrave. Vi ved dog, at jernalderens samfund var dynamisk og hvilede på et samarbejde mellem kvinden og manden, der tog sig af hver deres del.