Midgårdsbrønden (6)
Pontus Kjermann, 2001
Om værket
Midgårdsbrønden er en fontæne/skulpturbrønd, som står her i krydset mellem gågaden i Vejle og Orla Lehmannsgade.
Pontus Kjermanns vandkunst er et rundt, lavt bassin. I midten troner et fabeldyr, som er en stejlende blanding af en hest og et menneske på en stor granitsten. Rundt om stenen findes der tre markante bygninger fra middelalderens Vejle: et af byens første rådhuse, Sct. Nicolai Kirke og Sønderport. Den gamle bykerne er markeret som aftegninger i flisebelægningen på bunden af bassinet, og bykernen er omgivet af vand. En kæmpestor slange, som kan tolkes som Midgårdsormen, et af de uovervindelige fabeldyr fra den nordiske mytologi, har lagt sig truende om byen Vejle.
Slangen skal forestille Midgårdsormen, der ligger omkring Midgård, det vil sige der, hvor menneskerne bor og i dette tilfælde Vejle. Midgårdsormen repræsenterer det onde og derfor er der skrevet de årstal på dens krop, hvor Vejle har været truet af krig, ildebrand eller andre ulykker. Slangen repræsenterer også de åer og vand, som omringer Vejle. Vandet kan være farligt, for eksempel ved oversvømmelser, men det har også bragt velstand til byen, blandt andet gennem Vejle Vandmølle og handel.
Stenen er et billede på de to Jellingstene, før de fik indhugget billeder og runer i slutningen af 900-tallet. Disse runer er særlig vigtige, fordi det er her, Danmark bliver nævnt for allerførste gang på dansk grund. På Haralds sten står der, at Harald Blåtand ”gjorde danerne kristne”, og derfor bliver Haralds sten også kaldt for Danmarks dåbsattest. Når der i skulpturen ikke er runer eller billeder på stenen, er det fordi den skal forestille at være fra før Danmark blev født som nation. På resten af gågaden er der også henvisninger til Jellingstenen, da der i brolægningen er skrevet runer herfra.
Hestemennesket er Pontus Kjermanns eget fabeldyr, der vogter over Vejle by. Det er samtidig symbolet på Vejles stædighed til at rejse sig efter alle de ulykker, der har ramt byen igennem tiden. Hestemennesket er dermed også et symbol på Vejles overlevelse som by. På den originale Jellingsten er der et billede af Midgårdsormen i kamp med et fabeldyr, der har hestehoved og menneskekrop, ligesom Hestemennesket. Derfor kan skulpturen også tolkes som en kamp mellem Hestemennesket og Midgårdsormen, der har omringet Jellingstenen og spyr vand op på den.
De tre løveunger, der rider rundt på fisk, er løverne fra Danmarks rigsvåben. De er endnu ikke er blevet voksne, fordi historien i skulpturen, foregår før Danmark bliver til. Løveungerne forsøger at holde Midgårdsormen på afstand og beskytte byen.
Skulpturbrønden er erhvervet af Vejle Kommune og opsat i 2001.
Om kunstneren
Pontus Kjermann er født i Göteborg i 1954. Han tog til Danmark for at blive uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1979 til 1985. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1981 og har siden udstillet adskillige anerkendte steder. Siden 1985 har han været lektor på Billedhuggerskolen, med speciale i gips. Herudover har han udført talrige udsmykningsopgaver i ind- og udland, og er desuden medlem af Kunstnersamfundet og Corner (2004).
-
Årstallene på slangen
-
1349 OG 1350: DEN SORTE DØD I 1349 og 1350 rasede Den Sorte Død i Danmark og sandsynligvis også i Vejle. De områder, der blev ramt, mistede mellem en tredjedel og en fjerdedel af deres befolkning. -
1524, 1533 OG 1546: BRAND Branden i 1524 er den første brand i Vejle, som vi har oplysninger om. Den opstod i maj 1524 og gik ud over “den største og bedste part” af byen. Vi ved ikke, hvordan branden opstod. Vejlenserne gik dengang ud fra, at den var opstået i Engelberts stald. Her skulle nogle uforsigtige staldknægte have kommet til at antænde halmen med et brændende lys. Vi ved ikke, hvor Engelbert boede, men efter branden blev han beskyldt for at have spillet terningespil hele natten. Spil var stærkt fordømt og derfor troede mange vejlensere, at branden var Guds straf. -
1585: PEST Ved pestudbruddet døde omkring 500 mennesker i Vejle. Mange af de døde var også rige borgere, og de overlevende kunne ikke klare at betale alle skatterne til kongen uden dem. Derfor fritog Kong Frederik den 2. Vejle for skatter de næste to år. -
1595: BRAND Branden i 1595 begyndte i Vejle Vandmølle og bredte sig til Fiskergade og Søndergade, der brændte helt ned. -
1627, 1628 OG 1629: BESÆTTELSE Vejle blev under Kejserkrigen (1625-29) besat af den store hærfører Wallensteins soldater. Mange af Vejles rige borgere gravede deres kostbarheder ned eller kastede dem i brønde, velvidende at soldaterne ville plyndre Vejle. Mange flygtede også ud af byen eller mistede alt, hvad de ejede. Købmanden Simon Munk mistede eksempelvis alle sine ejendele, 330 svin, 6 heste og 22 kreaturer. Der blev indkvarteret 600 soldater i Vejle og de befæstede både Sct. Nicolai Kirke og rådhuset. Mange af bygningerne i Vejle blev brugt som byggematerialer til forskansninger. Besættelsen var hård for Vejles borgere, der skulle huse soldaterne. For eksempel blev Johan Matsen og hans kone slået og stødt af deres indkvarterede soldater. -
1643-45: BESÆTTELSE Vejle blev under Torstenssonfejden (1643-45) besat af svenske soldater. Vejle var sta¬dig præget af besættelsen fra 1627 til 1629 og igen gravede mange af Vejles borgere deres kostbare ting ned og flygtede ud af byen. Soldaterne plyndrede og hærgede alligevel byen og de blev beskrevet som tyranner og barbarer, der plagede, mis¬handlede og udsugede befolkningen. Da krigen var forbi, var Vejle ødelagt. -
1646: PLANER OM AT NEDLÆGGE VEJLE For at gøre det sværere for fjender at besætte Danmark, blev det i 1646 besluttet at nedlægge Vejle. Danmark var i de forudgående krige blevet indtaget via Jylland og derfor skulle Jylland og Fyn befæstes bedre, så fjenden ikke skulle kunne komme til Sjælland. Ifølge planen skulle der derfor bygges en fæstningsby i Jylland, tæt på overgangen til Fyn. Byens befolkning skulle komme fra Vejle, der til gengæld skulle nedlægges. Men Vejle slap med skrækken, idet planerne blev ændret. I stedet blev landsbyerne Ullerup, Hannerup og Hyby nedlagt. -
1657, 1658 OG 1659: BESÆTTELSE Vejle blev under Karl Gustav Krigene (1657-58 og 1658-60) besat af svenske tropper. Vi ved ikke så meget om besættelsen, men det gik hårdt ud over Vejle. Byens borgere skulle huse soldaterne og levere mad til den svenske kommandant. Han skulle have dyre madvarer som peber, muskatnødder og mandler. Da byen igen blev fri, var de fleste huse i Søndergade, Torvegade og Nørregade brændt ned. De andre huse var så ødelagte, at man ikke kunne bo i dem. -
1680, 1681 OG 1783: OVERSVØMMELSER Vejles lave placering og omkransning af de mange åer har gjort, at byen ofte er blevet oversvømmet. Oversvømmelser kunne ødelægge husene, inventaret og de afgrøder, som vejlenserne havde og det var derfor en alvorlig sag. -
1786: BRAND Branden i 1786 begyndte i Nørregade og er en af de største og mest alvorlige, der har ramt Vejle. Hele Nørregade brændte ned og mange vejlensere mistede alt, hvad de ejede. -
1849: BESÆTTELSE Vejle blev under Første Slesvigske Krig (1848-50) besat af preussiske soldater. Vejlenserne skulle huse de 5.000-6.000 soldater, der kom til byen, hvilket både var psykisk og fysisk hårdt. Under besættelsen skrev den konstituerede amtmand William Stockfleth til sin bortrejste kone, at “Beboerne mangler snart al evne til at betale. Gud give, det snart må få en ende, thi du tror ikke, hvad vi må lide, mindre ved de uhyre tab, end ved det svære tryk, der hviler på vores sind.” -
1864: BESÆTTELSE Vejle blev under Anden Slesvigske Krig (1864) besat af preussiske og østrigske soldater. Soldaterne opførte grave og volde for at forskanse byen, men de gjorde ikke arbejdet selv. I stedet hentede de midt om natten borgere fra Vejles opland, der blev sat til at gøre arbejdet. Vejle var besat i omkring 8 måneder.
Skulpturer i nærheden
Skulpturguide Vejle midtby
Med skulpturguiden får du en oversigt over nogle af de skulpturer, du kan finde i Vejle. Bevæg dig rundt i midtbyen i dit eget tempo og oplev kunsten.
Læs om skulpturguiden