Englekatten (5)
Pontus Kjermann, 2001
Om værket
Englekatten ved drikkefontænen, er en del af treenigheden af skulpturer ved Orla Lehmannsgade og gågaden i Vejle.
Skulpturen er en drikkevandsfontæne, der forestiller en bevinget løvekvinde eller englekat, der læner sig op af en stor bautasten eller runesten. På stenen sidder en plade med en sol. Det er en kopi af en plade fra omkring år nul, fundet i en grav i Agersbøl. Risten neden for stenen har et mønster, der er kopieret fra et andet gravfund fra perioden 375-600, det vil sige før Jellingstenen fik runer, i slutningen af 900-tallet. På Jellingstenen bliver Danmark nævnt for første gang på dansk grund, og derfor foregår Midgårdsbrønden og Englekattens historie før Danmark bliver dannet.
Måske er englekatten eller løvekvinden moren til de 3 løveunger i Midgårdsbrønden.
Englekatten er erhvervet af City Vejle i 2001.
Om kunstneren
Pontus Kjermann er født i Göteborg i 1954. Han tog til Danmark for at blive uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi fra 1979 til 1985. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1981 og har siden udstillet adskillige anerkendte steder. Siden 1985 har han været lektor på Billedhuggerskolen, med speciale i gips. Herudover har han udført talrige udsmykningsopgaver i ind- og udland, og er desuden medlem af Kunstnersamfundet og Corner (2004).
Skulpturer i nærheden
Skulpturguide Vejle midtby
Med skulpturguiden får du en oversigt over nogle af de skulpturer, du kan finde i Vejle. Bevæg dig rundt i midtbyen i dit eget tempo og oplev kunsten.
Læs om skulpturguiden